Min plan for jobsøgning

I Min Plan kan du se de krav, der er til din jobsøgning, som du i fællesskab med a-kassen og jobcentret skal lægge en plan for, og aftale en indsats til, at du kommer hurtigere i job.

I Min Plan står der, hvilken form for arbejde du skal søge, og hvor du skal søge. Du skal søge arbejde på den måde, der er normal inden for det område, du søger job på.

Du skal søge rimeligt arbejde på fuld tid, hvis du er fuldtidsforsikret (deltidsforsikrede 30 timer). Rimeligt arbejde defineres som dit eget fagområde plus andet arbejde, du kan bestride.

A-kassen skal løbende vurdere, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Vurderingen baseres ud fra, om du søger nok job, og om du søger seriøst og realistisk – det er også derfor, at du skal give oplysninger om, hvad og hvor du søger job i Min Plan. 

Hvor mange job skal jeg søge?
Vi kan ikke give dig en facitliste på, hvor mange job du skal søge. Det afhænger af, hvor i landet du bor, og hvor mange job der passer ind i din jobplan.
Men du skal altid søge arbejde aktivt og intenst, og din jobsøgning skal være realistisk og seriøs.

Transporttid
Du skal acceptere en samlet daglig transporttid med offentlige transportmidler på op til 3 timer. Efter 3 måneders ledighed skal du kunne overtage arbejde med en længere transporttid.

Upload dine jobansøgning i jobloggen
Hver måned skal du uploade mindst én af dine jobansøgninger i jobloggen. A-kassen og jobcentret kan hjælpe dig med at gøre dine jobansøgninger bedre.  

Husk at udfylde din joblog 
Du skal registrere de stillinger, som du har søgt i din joblog - du finder jobloggen her på hjemmesiden. Du skal mindst én gang om ugen registrere alle de job, som du har søgt i jobloggen. Ved at udfylde din joblog sikrer du dig fortsat at få dagpenge. Det, du joblogger på vores hjemmeside, kan også ses i jobloggen på Jobnet.dk. 

3-måneders rådighedssamtale
Hvis du stadig er ledig, når der er gået 3 måneder, skal du til en 3-måneders rådighedssamtale.

Læs mere om rådighedssamtaler hos a-kassen

De aftaler, du indgår med a-kassen og jobcentret til samtalerne, vil fremgå i Min Plan. Du har adgang til den nyeste udgave af Min Plan på jobnet.dk, hvor du kan se retningen for forløbet, og hvad der senest blev aftalt med a-kassen og jobcentret, som du skal evt. handle på inden næste møde.