Få hjælp og inspiration af eksperter, der både kender dit fag og arbejdspladserne i dit nærområde. Og spar penge på alt fra forsikringer til ferier og dagligvarer.
Uanset om man er ung og nyuddannet eller har årtiers erfaring inden for sit fag, kan det være svært at finde det rette job.
Vi ved, at mange af vores medlemmer er glade for FOAs A-kasse, fordi vi stiller de spørgsmål, som viser, hvad det enkelte menneske foran os vil og kan – og fordi vi ved, hvordan vi finder frem til jobs, der i så høj grad som muligt matcher den enkeltes faglige fremtidsdrømme og færdigheder.
FOA er tæt på dig, hvis du har brug for hjælp. Vi kender dit fag og arbejder for, at du får den uddannelse og anerkendelse, du fortjener.
Vi ved også, at vores medlemmer indimellem har svært at finde glæden i et ellers godt job, fordi der er problemer med arbejdsmiljøet. Nogle bliver udsat for vold, andre tør ikke sige fra, når de oplever, at deres faglighed bliver undergravet eller deres sundhed er truet. FOAs mange tusinde tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter arbejder hver dag på at gøre vores medlemmers arbejdsmiljø sundere og sikrere.