Aktivering

Som dagpengemodtager er det et krav, at kommunen giver dig et virksomhedsrettet aktiveringstilbud senest, når du har været ledig i 6 måneder. Du har pligt til at deltage. Hvis du mener, at det kan hjælpe dig hurtigere i arbejde, behøver du ikke vente på et tilbud fra kommunen, da det er muligt at påbegynde et tilbud tidligere.

Det er altid vigtigt, at aktiveringen bringer dig nærmere et ordinært job. Derfor skal du målrette din aktivering. Du bør overveje, hvordan du får mest muligt ud af perioden. Brug aktivering til at få en fod ind på arbejdsmarkedet eller til at få ny erfaring. Du kan også bruge perioden til at prøve et nyt fagområde, hvis du ønsker et brancheskift.

Når du er i aktivering, får du muligheden for at tilegne dig nye kompetencer og skabe dig et større netværk, uanset om du fx begynder i virksomhedspraktik, tager et job med løntilskud eller deltager i et kursus.

Her beskrives de tre forskellige aktiveringsmuligheder.

Du kan altid booke en samtale med din regionale a-kasse for individuel vejledning.

Book en samtale

Virksomhedspraktik

Job med løntilskud

Øvrig vejledning og opkvalificering

Fritagelse for aktivering

Du kan fritages for aktivering, hvis du indenfor de næste 6 uger skal:

  • starte i fuldtidsjob (37 timer om ugen)
  • arbejde mindst 20 timer om ugen i gennemsnit pr. måned
  • på barsel
  • begynde på en erhvervsrettet uddannelse
  • på efterløn, tidlig pension eller i seniorjob.

Hvis du er i kontaktforløb i a-kassen, skal du indsende dokumentation for fritagelsesårsagen. Er du i kontaktforløb i kommunen, er det der, du skal henvende dig.