Du har ret til barsel og orlov, når du skal være forælder. Når du planlægger din barsel, skal din arbejdsgiver have besked indenfor visse frister. Hvis du er i tvivl om, hvor meget barsel og orlov du har ret til at holde med løn, kan du spørge din tillidsrepræsentant eller lokale FOA-fagforening.
Du kan planlægge din barsel og orlov på mange måder. Du kan holde orlov på deltid, dele med din partner eller forlænge og udskyde orloven til senere afholdelse.
Du skal give din arbejdsgiver besked om, hvordan du vil holde din barsel og orlov senest 6 uger efter, du er blevet forælder.
Du kan miste barselsdagpenge, hvis du ikke besvarer post fra Udbetaling Danmark.
Modtag post i e-Boks
Bevar overblikket over dine barselsdagpenge på borger.dk
Hvis du er ansat på en offentlig overenskomst, har du ret til mere end 4 ugers barsel inden fødslen. Det kan du også have på en privat overenskomst.
Med FOAs barselsberegner kan du planlægge din orlov, så du bruger dine rettigheder fuldt ud og overholder de pligter, der følger med.
Barselsreglerne indeholder mange muligheder for at tilrettelægge jeres orlov, så den passer bedst muligt til jeres behov. Her kan I få et overblik over jeres orlovsrettigheder samt jeres muligheder for at tilrettelægge jeres orlov.
Retten til barsels- og forældreorlov følger med, når du bliver forælder.
Din ret til orlov, når du adopterer, svarer til stort set til retten til barsel efter graviditet. Der er dog et par undtagelser.
Når du holder orlov, er der perioder, hvor du kan have ret til hel eller delvis løn.
Hvis du er ledig, når du bliver gravid, har du også rettigheder og pligter i forbindelse med barsel. Din barsel og forældreorlov tæller ikke med i dagpengeperioden.
Som elev har du samme ret til barsel som alle andre. Du har også ret til løn under en del af din barselsorlov. Henvend dig til din lokale FOA-fagforening så hurtigt som muligt, så du kan lægge en god plan for din orlov og for, hvordan du kommer tilbage på uddannelsen bagefter.
Som ansat på en privat overenskomst afhænger reglerne af, hvilken overenskomst du er ansat på. Henvend dig til din tillidsrepræsentant eller lokale FOA-fagforening, hvis du er i tvivl om hvad der gælder for dig.
I kan som forældre vælge at overdrage en del af jeres orlov til hinanden. Det er forskelligt, hvor meget af hhv. barselsorlov og forældreorlov, der kan overdrages. Der er også forskel på reglerne for overdragelse, alt efter om du er lønmodtager eller ledig.
Du har ret til 32 ugers forældreorlov, som du kan vælge at forlænge med op til 14 uger. De uger, du ikke ønsker at holde inden barnet fylder 1 år, har du mulighed for at udskyde. Du bestemmer selv hvornår, og om du vil holde den udskudte forældreorlov på et senere tidspunkt. Den skal bare holdes, inden barnet fylder 9 år.
Du kan forlænge forældreorloven fra 32 uger op til 40 uger som ledig og op til 46 uger som lønmodtager.
Når du holder barsel, er du feriehindret og du har derfor ikke pligt til at holde ferie. Du kan dog vælge at planlægge din barsel i opdelte perioder.
Den 1. januar 2024 trådte nye barselsregler i kraft, som sikrer LGBT+-familier og soloforældre bedre muligheder for orlov.
Når du bliver forælder, bliver du tildelt barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Hvor mange uger, du bliver tildelt, afhænger af flere forhold.
Du må ikke fyres på grund af graviditet eller orlov. Vi fører sagen for dig, hvis det skulle ske. Husk, at beskyttelsen mod fyring som gravid først gælder, når du har givet din arbejdsgiver besked. Skriv en mail eller sørg på anden måde for, at du kan dokumentere det, når du har givet din arbejdsgiver besked.
Læs mere om fyring under barsel
Den 1. januar 2021 trådte nye regler om sorgorlov i kraft.
Hvis dit barn er dødfødt, eller barnet dør inden det fylder 18 år, har du som mor, far, medmor eller adoptant ret til sorgorlov. Du kan også have ret til sorgorlov, hvis dit barn bortadopteres.
Landsforeningen Spædbarnsdød
Forældreforeningen Vi har mistet et barn
Familien er vigtig, så derfor forhandler vi aftaler med arbejdsgiverne, der får familieliv og job til at gå op i en højere enhed. Meld dig ind i dag og bliv klogere på dine rettigheder ved bl.a. graviditet og barsel.