Du har ret til tillæg, når du overarbejder eller arbejder på skæve tidspunkter, hvis din overenskomst foreskriver det, men der sker desværre ofte fejl i udbetalingen af tillæg – ikke mindst, hvis der sker ændringer i din vagtplan. Derfor er det en god idé at notere dine arbejdstider i din egen kalender, gemme dine timesedler og tjekke dine lønsedler. Hvis du finder fejl eller har mistanke om, der mangler betaling for noget, kan du kontakte din tillidsrepræsentant.
Du kan lettere tjekke de timesedler eller arbejdstidsopgørelser, din løn bliver udbetalt efter, hvis du også selv noterer, hvornår du faktisk har arbejdet.
Lad være med at smide vagtplaner og timesedler ud. Du kan have krav på at få efterbetalt for op til ti år bagud, hvis der opdages fejl.
Her får du et overblik over, hvilke rettigheder det især er relevant at være opmærksom på i situationen.
Når du arbejder på lørdage, søndage og helligdage, har du ret til tillæg.
Hvis du arbejder om aftenen eller natten, har du ret til tillæg.
Hvis du bliver pålagt at arbejde mere end fuld tid, har du ret til tillæg for overarbejde.
Hvis din arbejdsgiver ikke overholder frister for ændringer i vagtplanen, kan du have du ret til tillæg.
FOA er eksperter på netop din løn og tillæg, da vi forhandler din overenskomst. Men vi ved også, at hver anden oplever fejl på lønsedlen. Meld dig ind i dag og få et personligt løntjek, så vi sikrer, at du får den rigtige løn.