En sikkerhedsvagt arbejder med overvågning af bygninger, institutioner og forretningsområder. De holder derudover også øje med it-systemer og alarmanlæg, der skal forhindre brand, tyveri og hærværk. Sikkerhedsvagter har en vigtig funktion ved at skabe sikkerhed og tryghed i fx offentlige bygninger som museer og hospitaler.
Uddannelsen til sikkerhedsvagt består af både skoleperioder og praktik/oplæringsperioder. Uddannelsens varighed er 2 år og 6 måneder, men man kan få merit for både uddannelses- og erhvervserfaring og dermed få afkortet uddannelsen. På uddannelsen får du en grundlæggende viden om sikkerhed. Du lærer om nødprocedurer og om at kommunikere i forskellige typer af situationer, du kan komme ud for som sikkerhedsvagt. Du lærer at betjene alarmsystemer og at bruge TV-overvågning og systemer til at kontrollere adgang til fx bygninger. Du lærer også at håndtere konflikter og at sørge for din egen sikkerhed, når du arbejder. Som uddannet sikkerhedsvagt har du mulighed for at videreuddanne dig til bl.a. fængselsbetjent, politibetjent og transportbetjent.
For at begynde på en sikkerhedsvagtuddannelse skal du have bestået 9. klasses eksamen med et gennemsnit på mindst 02 i dansk og matematik. Men hvis du har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsplads, bortfalder dette krav om minimumsgennemsnit. Hvis du hverken har indgået en uddannelsesaftale eller opnået et gennemsnit på minimum 02 i dansk og matematik ved grundskolens afgangseksamen, kan du komme til optagelsesprøve på en erhvervsskole. Dit uddannelsesforløb vil blive tilrettelagt dels ud fra din alder og dels ud fra dine kvalifikationer fra tidligere uddannelse og/eller ansættelser. Dette vil blive kortlagt i en såkaldt realkompetencevurdering. En realkompetencevurdering er en vurdering af, hvilke kompetencer, du allerede har, f.eks. fra tidligere uddannelse eller jobs. Vurderingen foregår på den skole, du skal starte på. Her vil skolen gennemgå din forudgående skoleundervisning, uddannelse og evt. erhvervserfaring for at sikre, at dit uddannelsesforløb starter på det rigtige niveau for dig, og at du ikke bliver undervist i stof, du kan i forvejen. Er du under 25 år, starter uddannelsen med et grundforløb. Der findes både Grundforløb 1 (GF1), Grundforløb 2 (GF2) og Grundforløb + (GF+). Hvilket grundforløb, du skal starte på, bliver besluttet ud fra din realkompetencevurdering. Er du over 25 år, skal du på et særligt tilrettelagt voksenforløb (EUV), som kan indeholde grundforløb, men ikke nødvendigvis gør det. Hvilket forløb, du skal på, bliver besluttet ud fra din realkompetencevurdering. Efter grundforløbet følger et hovedforløb, hvor du skifter mellem skoleperioder og praktik/oplæringsperioder. Du skal søge om optagelse til sikkerhedsvagtuddannelsen via hjemmesiden www.optagelse.dk, hvis du ikke allerede har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.
Gå til optagelse.dk Du kan kontakte en af følgende skoler, der udbyder sikkerhedsvagtuddannelsen, hvis du vil vide mere om uddannelsen.
Aarhus Tech, Aarhus
Syddansk Erhvervsskole, Odense
NEXT, København
ZBC, Roskilde
Under en stor del af uddannelsen er du i praktik/oplæring. Din oplæring foregår primært på den arbejdsplads, hvor du via din uddannelsesaftale er ansat som elev. Her arbejder du praktisk med de fag, du har haft i skolen, dvs. du arbejder med servicering af kunder, gæster og besøgende samt kommunikation, køreteknik og arbejdsmiljø.
I din oplæring får du en vejleder, som støtter dig i at nå målene for perioden.
På skolen har du forskellige fag.
Du har grundfag, som er psykologi og dansk.
De mere uddannelsesspecifikke fag er bl.a.:
Du får elevløn, når du har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsplads, som samtidig er dit praktiksted. Elevlønnen afhænger af din alder, og af hvor langt du er på uddannelsen. Satserne nedenfor er gennemsnitlige og cirka-beløb.
Er du over 25 år og påbegynder et voksenlærlingeforløb, så får du i praktiktiden samme tillæg som medarbejdere, der arbejder på tilsvarende arbejdsområder.
Som elev vil du sikkert støde på mange spørgsmål under din uddannelse. Det er ikke altid let at gennemskue, hvordan du er stillet. Uanset hvad, er det altid rart at tale med en, der kender reglerne. Du kan altid komme til FOA og få hjælp. Vi er der for at give dig en tryg hverdag og sikre dig de bedste uddannelses– og arbejdsforhold.
- få en indboforsikring til kun 70 kr./md. hos Alka
- og få en stærk partner i din elevtid og dit arbejdsliv