Overvågning

Overvågning på arbejdspladsen

I borgerboliger på plejehjem og i private hjem, har der længe været tilfælde af, at borgere der modtager offentlig hjælp eller deres pårørende sætter overvågningskameraer op.

Det er selvsagt rigtig ubehageligt som medarbejder at opdage, at man bliver overvåget og vi vil rigtig gerne hjælpe, hvis du som tillidsvalgt hører om eksempler på dette.

Det er nu kommet frem, at der i nogle af tilfældene også forekommer aflytning via disse kameraer, hvilket er strafbart, medmindre den aflyttende person selv er til stede.

Denne praksis har alvorlige konsekvenser for arbejdsmiljøet for det personale, der arbejder i disse hjem eller boliger, og derfor tager FOA sagerne med stor alvor.

Du må meget gerne informere dine kolleger om at de skal kontakte dig/FOA, hvis de oplever overvågning/aflytning, så vi kan gøre opmærksom på at det kan være en ulovlig handling.

Du kan orientere dig mere omkring ulovlig aflytning i straffelovens §263.