Både som faglært og ufaglært inden for det sociale område har du mange muligheder for efteruddannelse. Kortere uddannelser eller kurser kan styrke din faglighed inden for specifikke arbejdsområder. Ønsker du et bredere løft eller at uddanne dig hen imod et nyt jobområde, kan en længere akademi- eller diplomuddannelse være noget for dig.
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), er kortere kurser, der er rettet mod både ufaglærte og faglærte. AMU er målrettet specifikke jobfunktioner og skal give deltagerne kompetencer til at udføre udvalgte arbejdsopgaver. Kurserne kan både være overbygninger til fagområder man kender til i forvejen, eller give kompetencer i nye arbejdsområder. Inden for det sociale område og handicapområdet er der flere kurser om bl.a. medicinadministration, kommunikation og samarbejde med pårørende.
Man kan tage AMU som enkeltkurser eller sammensætte flere ad gangen. Nogle AMU er meritgivende til erhvervsuddannelser.
Efter fuldført AMU modtager deltagerne et uddannelsesbevis.
Medicinadministration (5 dage)
Implementering af handleplaner ifølge serviceloven (2 dage)
Arbejdet med lavaffektive metoder – Low Arousal (2 dage)
Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet (3 dage)
Arbejde med sindslidende med misbrug (5 dage)
Samarbejde med pårørende (3 dage)
Magt og omsorg (4 dage)
På voksenuddannelse.dk kan du få et overblik over hvilke efteruddannelsesmuligheder, der er relevante for dig.
Hvis du allerede ved hvilken uddannelse, du er interesseret i, kan du se, hvor og hvornår den udbydes, samt hvor mange ledige pladser der er på hvert hold.
Tilmelding til uddannelsen foregår også via hjemmesiden voksenuddannelse.dk:
Gå til voksenuddannelse.dk
Akademiuddannelser er modulopbyggede voksenuddannelser, der giver deltagerne kvalifikationer til at varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau. Typisk varer en hel uddannelse 3 år, hvis man læser på deltid, og ca. 1 år, hvis man læser fuldtid. Akademiuddannelser henvender sig til voksne med erhvervserfaring. Derudover skal man have en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse for at starte på en akademiuddannelse.
Arbejder du med sygepleje, og er du uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent, kan følgende videregående uddannelser være noget for dig:
Socialpsykologi (Akademiuddannelse)
- og få inspiration til at styrke din faglighed