Der er mange muligheder for efteruddannelse, hvis du er enten faglært eller ufaglært inden for svømmehals- og idrætshalområdet. Med kortere uddannelser eller kurser kan du styrke din faglighed inden for specifikke arbejdsområder og holde dig ajour med den nyeste viden om teknik og kemi. Ønsker du et bredere løft eller at uddanne dig hen imod et nyt jobområde, kan en længere akademi- eller diplomuddannelse måske være noget for dig.
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er kortere kurser, der er rettet mod ufaglærte og faglærte. Kurserne kan både være overbygninger til fagområder, man kender til i forvejen, og give kompetencer i nye arbejdsområder. AMU-kurser er målrettet specifikke jobfunktioner og skal give deltagerne kompetencer til at udføre bestemte arbejdsopgaver. Inden for svømmehals- og idrætsområdet er der flere kurser om bl.a. indeklima, hygiejne og rengøringskemi.
Man kan tage AMU som enkeltkurser eller sammensætte flere ad gangen. Nogle AMU er meritgivende til erhvervsuddannelser.
Efter fuldført AMU modtager deltagerne et uddannelsesbevis.
Arbejdet med bevægelse, idræt og kropsbevidsthed (5 dage)
Sports-, idrætsanlæg og svømmebade (5 dage)
Svømmebade (5 dage)
Indeklima og ventilationsanlæg (5 dage)
Grundlæggende rengøringshygiejne (1 dag)
Materialekendskab og rengøringskemi (3 dage)
Rengøringsudstyr og metoder (4 dage)
Kommunikation i teams (2 dage)
På voksenuddannelse.dk kan du få et overblik over hvilke efteruddannelsesmuligheder der er relevante for dig.
Hvis du allerede ved hvilken uddannelse, du er interesseret i, kan du se, hvor og hvornår den udbydes, samt hvor mange ledige pladser der er på hvert hold.
Tilmelding til uddannelsen foregår også via hjemmesiden voksenuddannelse.dk:
Gå til voksenuddannelse.dk
Akademiuddannelser er modulopbyggede voksenuddannelser, der giver deltagerne kvalifikationer til at varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau. Typisk varer en hel uddannelse 3 år, hvis man læser på deltid, og ca. 1 år, hvis man læser fuldtid. Akademiuddannelser henvender sig til voksne med erhvervserfaring. Derudover skal man have en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse for at starte på en akademiuddannelse.
Arbejder du inden for hal-området som enten faglært ejendomsservicetekniker eller serviceassistent med speciale i rengøring, kan følgende videregående uddannelser være noget for dig:
Akademiuddannelse i hygiejne og rengøringsteknik (Akademiuddannelse)
Energiteknolog (Akademiuddannelse)
- og få inspiration til at styrke din faglighed