Er en kollega truet af fyring skal du hjælpe med at finde en løsning med mindst mulige konsekvenser og være med til at sikre, at reglerne overholdes. En tjenstlig samtale eller advarsel behøver ikke ende med en fyring.
Hvis din kollega henvender sig til dig, så tilbyd, at enten du eller en fra den lokale FOA-fagforening kan deltage som bisidder, hvis han eller hun indkaldes til en tjenstlig samtale. Forvaltningslovens ret til bisidder gælder ikke for det private, men nægter din arbejdsgiver, at du som tillidsvalgt deltager som bisidder, bør du kontakte din FOA-fagforening. Find mere hjælp til bisidderrollen:
Bisidderrollen ved tjenstlig samtale
Guide: Bisidder ved en tjenstlig samtale - de 3 faser
Efter en tjenstlig samtale eller en advarsel, skal det fremstå klart for medlemmet, hvad og hvordan han/hun igen kan gøre det tilfredsstillende. En advarsel eller en tjenstlig samtale er ikke i sig selv grundlag for en efterfølgende saglig afskedigelse, men det vil indgå i sagsvurderingen ved en afskedigelse, om den ansatte har formået at leve op til arbejdsgivers krav. Vær derfor med til at sikre, at det bliver klart, hvilke krav, arbejdsgiveren stiller, og sørg for at få det med i et referat eller i et notat.
Ved en advarsel bør du hjælpe med at begrænse skaden mest muligt. Det kan du fx gøre ved:
Dokumentation er afgørende for fagforeningens mulighed for at gå ind i sagen ved en afskedigelse. Bistå fagforeningen med at skaffe fx:
Er din kollega fyringstruet på grund af sygdom, kan du læse mere under:
Langtidssyg
Sygemelding: Din rolle som TR og AMR
Der gælder særlige regler for afskedigelse af tillidsvalgte. Det kan du læse om under:
Tillidsvalgtbeskyttelsen
Her får du et overblik over, hvilke rettigheder det især er relevant at være opmærksom på i situationen.
Jo længere du har været ansat, des længere er dit opsigelsesvarsel.
Du kan have krav på en godtgørelse, hvis du er blevet fyret uden saglig grund. Derfor er det altid en god ide at få din opsigelse tjekket hos din tillidsrepræsentant eller din lokale FOA-fagforening, hvis du er blevet fyret. Hvis vi vurderer, at opsigelsen ikke er sagligt begrundet, fører vi sagen for dig.
Du har ret til en begrundelse, hvis du bliver fyret. Er begrundelsen ikke saglig, kan du gøre krav på en godtgørelse.
Hvis din arbejdsgiver afskediger dig, men ønsker, at du arbejder i opsigelsesperioden, vil det ofte være muligt at aftale, at du kan fratræde uden eller med kortere varsel, hvis du finder nyt arbejde.