Læs op Udskriv Tirsdag den 31.05.2016 Nyt knivoverfald viser psykiatriens enorme problemer Endnu et knivoverfald på endnu et københavnsk bosted. Den ansatte slap med snitskader, men det sker kun to måneder efter, at Vivi Nielsen blev knivdræbt på Lindegården. Del på Facebook Del på X Send som mail Mandag blev en vikar på botilbuddet Røde Mellemvej i København overfaldet af en beboer med en kniv. Den ansatte slap heldigvis fra overfaldet med mindre snitskader. Forud for overfaldet havde beboeren forgæves forsøgt at blive indlagt i psykiatrien, skriver Avisen.dk. Sagen udstiller, at de livsfarlige arbejdsforhold på landets socialpsykiatriske bosteder hænger nøje sammen med mangel på sengepladser i regionerne til alvorligt syge og farlige mennesker. Det mener FOAs forbundsformand, Dennis Kristensen: ”Jeg er meget lettet over, at ingen kom alvorligt til skade denne gang, men det er ren og skær held. For bare to måneder siden begravede vi Vivi Nielsen. Hvis der ikke sker noget snart, kommer vi til at se endnu en tragedie.” Inden for fire år er der sket fem drab på socialpsykiatriske bosteder og forsorgshjem. Det seneste fandt sted 25. marts i år på Lindegården i Roskilde, der også drives af Københavns Kommune. ”Jeg er rasende over, at kommunen svigter. Men jeg er lige så rasende over, at regionerne og regeringen ikke har grebet ind endnu. Uden hjælp fra de kanter, kan kommunerne ikke få de meget farlige og syge mennesker indlagt og væk fra bostederne, der ikke er gearede til at rumme den slags mennesker,” siger Dennis Kristensen. FOA kræver bl.a. flere sengepladser i psykiatrien, så meget syge mennesker ikke skal være på landets bosteder, hvor de ikke får den rigtige hjælp, og derfor bliver farlige. Dennis Kristensen opfordrer landets statsminister til at komme på banen: ”Meld så dine ministre ind i kampen, Løkke! Der er nødt til at ske noget omgående.” Ring til FOA Presse Find pressekontakt Find FOA-talsmand Få en udtalelse fra FOA Tilmeld/frameld Abonnér på pressemeddelelserFrameld pressemeddelelser Pressemeddelelser Frederikshavn kommune overtager opgaver fra nødlidende privat plejefirmaNy uddannelse til paramediciner: God idé, men skidt udførtAftale om ny ældrelov er en god begyndelse, men meget arbejde udestårFOAs medlemmer stemmer ja til nye overenskomsterAnbefalinger mangler fuldt stop for profitmageres gevinst på samfundets sårbare Se flere pressemeddelelser Nyt fra FOA Undersøgelse om arbejdsliv, trivsel og tilbagetrækningOK24: Nu er det medlemmernes turNyt webinar om ny overenskomst for dagplejereFOA inviterer til webinarer om overenskomstresultaterneKender du et velfærdstalent? Se flere nyheder Debatindlæg For få brandfolk og for lidt professionalisme udfordrer beredskaberneJeg bliver helt dårlig. Forslag om aktiv dødshjælp til ældre er grusomtJeres påståede besparelse på madservice er fugle på taget Se flere debatindlæg