Flere kommuner halter bagefter med at gennemføre ældreloven. Det betyder, at vi ikke kommer ordentligt i gang med reformen, siger FOA

 Der er sket meget ude i kommunerne i det års tid, der er gået, siden ældreloven trådte i kraft. Men der er store lokale forskelle, og nogle steder vil der formentlig gå op mod et årti, før man er i mål.

Sådan lyder vurderingen fra Tanja Nielsen, sektorformand for Social-Sundhed i fagforeningen FOA i et interview med mediet Seniormonitor i anledningen af ældrelovens et års fødselsdag.

Et af de steder, hvor mange kommuner ifølge Tanja Nielsen er godt med, er i etableringen af de små, faste medarbejderteams, som både skal give en større medarbejdertrivsel og forhindre, at de ældre hele tiden skal forholde sig til nye medarbejdere i deres hjem.

Men her har flere kommuner også tyvstartet, om man vil.

»Ældreloven har været godt hjulpet af, at man allerede i forvejen arbejdede med at etablere små, tværfaglige teams i hjemmeplejen, som så blev en del af grundlaget i loven. Det betyder, at nogle af værdierne i ældreloven allerede nuer implementeret og blevet taget godt imod lokalt. Det går også godt for deansatte med at arbejde med pleje- og omsorgsforløb,« siger Tanja Nielsen.

Hun understreger dog, at mens mange kommuner har fået faste teams, er det langt fra dem alle, der reelt er tværfaglige.

Således ser hun ofte, at for eksempel ergoterapeuter og sygeplejersker stadig til hverdag sidder sammen med deres fagfæller og blot er tilknyttet et team som konsulenter med et ugentligt møde med teamet.

Det er planen, at hjemmeplejen og den kommunale sygepleje i forbindelse medsundhedsreformen skal integreres, og netop den del af sundhedsreformen er for nylig blevet udskudt.

Men der er ingen grund til at vente på, at det bliver et lovkrav, mener Tanja Nielsen.

»Det hænger voldsomt derude«

Også i en anden sammenhæng skaber manglen på ressourcer en flaskehals, mener Tanja Nielsen.

Det er, når det kommer til den kompetenceudvikling af medarbejderne, som ældreloven lægger op til, og som i hendes øjne er helt afgørende, hvis den faglige frisættelse af medarbejderne skal blive en succes.

Med ambitionen om frisættelse er der fulgt en pose penge med fra statslig side til undervisning, men det kræver, at der er nok ansatte, hvis man skal kunne trække nogen ud af vagtplanen og sende dem på kursus, og her er mange kommuner i bekneb, pointerer hun.

»Det hænger voldsomt derude, simpelthen fordi der er så store rekrutteringsudfordringer nogle steder. Jeg ville ønske, at man i højere grad togundervisningen ud på arbejdspladserne og gik mere kreativt til det, i stedet for at medarbejderne skal flyttes hele dage væk fra arbejdspladserne for at komme på kursus. Jeg tror, det kunne gøre implementeringen hurtigere,« siger Tanja Nielsen og fortsætter:

»Der er steder, hvor der er blevet arbejdet meget med kompetenceudvikling, og der kan vi også se, at det er begyndt at give pote. Men der er lang vej endnu, når man ser på hele landet.«