Flere kommuner halter bagefter med at gennemføre ældreloven. Det betyder, at vi ikke kommer ordentligt i gang med reformen, siger FOA

 Der er sket meget ude i kommunerne i det års tid, der er gået, siden ældreloventrådte i kraft. Men der er store lokale forskelle, og nogle steder vil der formentlig gå op mod et årti, før man er i mål.

Sådan lyder vurderingen fra Tanja Nielsen, sektorformand for Social-Sundhed i fagforeningen FOA i et interview med mediet Seniormonitor i anledningen af ældrelovens et års fødselsdag.

Et af de steder, hvor mange kommuner ifølge Tanja Nielsen er godt med, er ietableringen af de små, faste medarbejderteams, som både skal give en større medarbejdertrivsel og forhindre, at de ældre hele tiden skal forholde sig til nyemedarbejdere i deres hjem.

Men her har flere kommuner også tyvstartet, om man vil.

»Ældreloven har været godt hjulpet af, at man allerede i forvejen arbejdede medat etablere små, tværfaglige teams i hjemmeplejen, som så blev en del afgrundlaget i loven. Det betyder, at nogle af værdierne i ældreloven allerede nuer implementeret og blevet taget godt imod lokalt. Det går også godt for deansatte med at arbejde med pleje- og omsorgsforløb,« siger Tanja Nielsen.

Hun understreger dog, at mens mange kommuner har fået faste teams, er detlangt fra dem alle, der reelt er tværfaglige.

Således ser hun ofte, at for eksempel ergoterapeuter og sygeplejersker stadig tilhverdag sidder sammen med deres fagfæller og blot er tilknyttet et team somkonsulenter med et ugentligt møde med teamet.

Det er planen, at hjemmeplejen og den kommunale sygepleje i forbindelse medsundhedsreformen skal integreres, og netop den del af sundhedsreformen erfor nylig blevet udskudt.

Men der er ingen grund til at vente på, at det bliver et lovkrav, mener TanjaNielsen.

Læs også: Langt de fleste kommuner er allerede nået meget langt, menervelfærdschefers formand

Står i vejen for frisættelse og selvbestemmelse

Når det kommer til spørgsmålet om, hvor det halter mest i implementeringen af ældreloven, peger Tanja Nielsen blandt andet på visitationen – eller rettere revisitationen.

»Et udestående er, at alle de borgere, der i forvejen modtager ældrepleje, skal revisiteres efter den nye lov. Rigtigt mange steder er det primært de nye borgere, der er visiteret efter ældreloven, så man arbejder ud fra ældreloven og serviceloven på samme tid,« siger Tanja Nielsen og tilføjer:

»De to lovgivninger har meget forskellige udgangspunkter, og det giver nogle udfordringer for medarbejderne.«

Hun henviser til, at man med serviceloven har arbejdet ud fra en meget faststruktur for opgaverne og har haft det, kritikere kalder et minuttyranni.

Med ældreloven skal medarbejdernes faglighed sættes fri. De skal selv i samspilmed den ældre finde ud af, hvad der er mest behov for på den givne dag. Samtidig skal den nye måde at visitere på sikre mere selvbestemmelse til de ældre, som også er en bærende værdi i ældreloven.

Det er altså både selvbestemmelse og faglig frisættelse, der afhænger af revisitationen, pointerer Tanja Nielsen.

For hende er det ikke kommet som nogen overraskelse, at revisitationen går lidt trægt. Det er en tidsmæssig – og dermed også økonomisk – krævendeopgave, og kommunerne skal selv finde pengene.

»Men det betyder bare, at vi ikke kommer ordentligt i gang med reformen,« siger Tanja Nielsen.

»Det hænger voldsomt derude«

Også i en anden sammenhæng skaber manglen på ressourcer en flaskehals, mener Tanja Nielsen.

Det er, når det kommer til den kompetenceudvikling af medarbejderne, som ældreloven lægger op til, og som i hendes øjne er helt afgørende, hvis den faglige frisættelse af medarbejderne skal blive en succes.

Med ambitionen om frisættelse er der fulgt en pose penge med fra statslig sidetil undervisning, men det kræver, at der er nok ansatte, hvis man skal kunne trække nogen ud af vagtplanen og sende dem på kursus, og her er mange kommuner i bekneb, pointerer hun.

»Det hænger voldsomt derude, simpelthen fordi der er så store rekrutteringsudfordringer nogle steder. Jeg ville ønske, at man i højere grad togundervisningen ud på arbejdspladserne og gik mere kreativt til det, i stedet for at medarbejderne skal flyttes hele dage væk fra arbejdspladserne for at komme på kursus. Jeg tror, det kunne gøre implementeringen hurtigere,« siger Tanja Nielsen og fortsætter:

»Der er steder, hvor der er blevet arbejdet meget med kompetenceudvikling, og der kan vi også se, at det er begyndt at give pote. Men der er lang vej endnu, når man ser på hele landet.«

Tanja Nielsen tilføjer, at kurser i øvrigt ikke er nok i sig selv, selv om det er en meget vigtig start. Der skal også ske en kulturforandring op gennem hele hierarkiet, siger hun.

»Det er rigtigt vigtigt, at der bliver etableret tillid mellem ledelsen og medarbejderne såvel som mellem for eksempel sygeplejersker og andrefaggrupper. Medarbejderne skal ikke have en følelse af, at de skal kigges overskulderen. Den tillid er stadig en mangelvare derude, så der er noget at arbejde med.«

Kommune kan høste frugter efter syv års arbejde

Mens Tanja Nielsen gerne så, at overgangen til den nye måde at arbejde medældre på gik hurtigere, anerkender hun også, at en forandring, som den der lægges op til med ældreloven, ikke kan klares på et år.

Derfor er der også store forskelle mellem de kommuner, der først gik i gangmed at gå over til faste teams, da ældreloven kom, og så de kommuner, som har arbejdet med det i mere end en håndfuld år.

De kommuner har kunnet bruge energi på andre dele af ældrereformen, fordi der allerede var styr på teamstrukturen.

En af dem er Sønderborg Kommune, som Tanja Nielsen gerne vil fremhæve.

Kommunen var en af de første til at etablere små, tværfaglige teams i ældreplejen. De gik i gang i 2019, og her syv år senere er der frugter at høste, lyder det fra sektorformanden.

»De kan se det på sygefraværet, på trivselsanalyser og i rekrutteringen. De er også kommet langt, når man ser på revisitation, målsætningen om at koblecivilsamfundet på og få taget de svære samtaler med borgerne og de pårørende om, hvordan opgaveløsningen skal afstemmes,« siger Tanja Nielsen.

»Det tager bare lang tid. Vi ser ind i en fremtid, hvor der vil gå fem, syv eller ti år, før de kommuner, der først er kommet i gang sidste år, er på samme niveau.«