Som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant (TR) skal du være med til at forebygge, at kolleger rammes af stress på arbejdspladsen. Hvis du sidder i et MED- eller SU-udvalg, skal du være med til at aftale retningslinjer for både forebyggelse og håndtering af stress.
Et godt udgangspunkt for at forebygge stress er, at I på arbejdspladsen har en god kultur for at tale om jeres hverdag og jeres arbejde. Her er det vigtigt både at tale om det, der er svært men også om det, der giver arbejdsglæde og tilfredshed på arbejde.
Et andet godt udgangspunkt for stressforebyggelse er, at I bruger den viden, I har fra jeres arbejdshverdag til at gøre arbejdet, beslutningerne, tilrettelæggelsen af arbejdet m.m. endnu bedre.
Husk, at det er din leder, der har det overordnede ansvar for, at jeres arbejde kan udføres, så det ikke medfører stress. Men som tillidsvalgt er det din opgave at gøre opmærksom på, hvis der opstår problemer og hjælpe med at forebygge, at kolleger bliver stressramte.
Stress er kroppens og psykens måde at fortælle os, at der er noget galt i vores hverdagsliv. Stress er en reaktion på, at vi udsættes for for store belastninger – derfor betegnes stress også en belastningsreaktion.
Stress kan vise sig på mange måder. Der kan være både kropslige, psykiske og adfærdsmæssige symptomer: • Kropslige er fx hovedpine, hjertebanken, uro, mavesmerter m.m. • Psykiske symptomer er træthed, ulyst, humørsvingninger, hukommelsesbesvær m.m. • Adfærdsmæssige symptomer er fx søvnproblemer, ugidelighed, øget sygefravær, øget forbrug af stimulanser som kaffe og cigaretter, m.m.
Den kortvarige stress er kroppens første reaktioner på, at der er noget, der er, som det ikke plejer at være. Et alarmberedskab, som ikke nødvendigvis er dårligt. Kortvarig stress med efterfølgende tid til at restituere i er ikke farligt, og det kan give ekstra energi til at klare en kortvarig presset/uvant situation. Den langvarige stress opstår, når presset fortsætter, og kroppens alarmberedskab ikke falder til ro, men udvikler sig mod permanente negative symptomer, som bliver mere og mere alvorlige.
Det er ikke skadeligt at ligge søvnløs i et par nætter op til en større begivenhed, som man har ansvaret for, men fortsætter søvnløsheden og bliver ledsaget af anspændte dage, hovedpine, irritation og siden af vejrtrækningsproblemer, angst og udmattelse, så er der sandsynligvis tale om langvarig/intens stress, som kræver langvarig restitution.
Langvarig stress starter altid med kortvarig stress, og der er virkelig meget gevinst ved at opdage stressen, mens den er i det kortvarige stadie.
Hvis en kollega begynder at ændre adfærd, kan det være tegn på at vedkommende er stresset eller på vej mod at blive det.
Kollegaen bliver kort for hovedet, virker mere nærtagende end vanligt osv. Det kan også være en kollega mod sædvane fortæller om hyppig hovedpine eller søvnløse nætter. Begynder en kollega at ryge mere er det også et tegn. En ændring er ikke lig med stress, men en god og forholdsvis nem indikator.
God arbejdskultur og god stressforebyggelse involverer ledelsen. Og en god og velvillig ledelse kan have brug for og lyst til sparring omkring, hvordan en god arbejdsplads bliver ved med at være god eller endnu bedre.
Her kan Arbejdsmiljøweb være jer til fælles inspiration: Ledelse på attraktive arbejdspladser
Er der problemområder på jeres arbejdsplads, som kan føre til stress, så vær med til at sikre, at de bliver synliggjort i jeres APV. Vær også med til at sikre opfølgning på APV’en. Dette gælder både, hvis det er større budgetmæssige prioriteringer i spil, eller hvis det handler om omgangstonen mellem kollegerne.
Er du en del af MED/AMO/SU har du en opgave med at være med til at udarbejde politikker og retningslinjer, som handler om, hvordan I vil forebygge stress og skabe et sundt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
I MED/AMO skal I på den årlige arbejdsmiljødrøftelse tale om, hvordan det går med jeres arbejdsmiljø, de mål I har og de indsatser, I vil sætte i gang. Her er forebyggelse af stress ofte et vigtigt emne.
I MED/AMO har I også en opgave med at sikre, at der bliver fulgt op på jeres APV. Hvis I har kortlagt problemer med stress i APVen, skal I sikre, at der bliver iværksat handlinger, som kan forebygge, at I bliver syge og ”går ned” med stress. I skal ligeledes have retningslinjer for, hvad I gør, når en kollega har fået stress, og hvordan I forebygger, at det sker igen.
Hvis I laver trivselsmålinger, skal både MED, AMO og SU inddrages i arbejdet med at planlægge, udføre og følge op på trivselsmålingerne. Hvis I har kortlagt problemer med stress i trivselsmålingen, skal I sikre, at der bliver iværksat handlinger, som forebygger stress. I skal ligeledes have retningslinjer for, hvordan I forebygger stress.
Er du en del af et MED-udvalg, så har du en opgave med at gøre udmøntningen af stress-protokollatet fra Trivselsaftalen så relevant og vedkommende for dig og dine kolleger som muligt. Stress-protokollatet gælder for både regioner og kommuner.
Se 'Bilag 1 Protokollat om indsats mod arbejdsbetinget stress' i Aftale om trivsel og sundhed (for både kommuner og regioner)
Af MED-rammeaftalen fremgår, at hvis du sidder i HovedMED, så skal du være med til at sikre, at der aftales retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsbetinget stress.
Det betyder, at du skal være med til at afgøre, hvordan resten af organisationen skal arbejde med at opdage og forebygge stress, samt hvordan der skal arbejdes med at håndtere stress – både hos den stressramte og de øvrige ansatte på arbejdspladsen.
Er du AMR eller TR i et lokalt MED-udvalg, så skal du være med til at sikre, at hovedudvalgets aftaler omkring stress bliver indført indenfor det område, som du/I repræsenterer.
(til kommuner)
(til regioner)
Pernille Steen Pedersens forskning og udvikling af nye dialogværktøjer
Stressrelateret sygefravær udløses ofte af skam.
Værktøj til bedre trivsel
Inspiration og værktøjer til at sætte fagligheden forrest
Stress
Trivselsaftalen for Regioner
Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i staten
Arbejdsbetinget stress (AT-publikation)
Tema om stress i Fagbladet FOA
Se opgaver og værktøjer