Det ligger i mobningens natur, at du har svært ved at sige fra, hvis du er udsat for mobning. Søg hjælp, hvis du ikke ved, hvad du skal stille op.
Det er din arbejdsgivers ansvar, at du ikke udsættes for mobning. Derfor skal du sige det. Søg eventuelt hjælp hos din tillidsvalgte først, hvis det er svært.
Du kan få råd om, hvordan du selv eller du sammen med dine kollegaer håndterer og forebygger mobning på arbejdspladsen hos:
Du kan klage til Arbejdstilsynet, hvis din ledelse ikke følger op og løser problemet med mobning på din arbejdsplads.
Hvis du er udsat for mobning og er begyndt at lide af søvnbesvær, stress, angst, hukommelses- og koncentrationsbesvær, så gå til din læge for få det vurderet som arbejdsskade.
Du kan blive syg af mobning. Du kan for eksempel komme til at lide af stress, angst, hukommelses- og koncentrationsbesvær og søvnbesvær. Læs mere om forebyggelse af mobning
Læs mere her, hvis du er blevet syg af mobning
Hvis du har været udsat for mobning, er der flere ting at gøre. Men fremfor alt kan du tale med din arbejdsmiljørepræsentant (AMR). Hvis du bliver udsat for mobning kan du henvende sig til din leder/arbejdsgiver, der har ansvaret for at sikre, at arbejdet ikke medfører risiko for psykiske eller fysiske helbredsforringelser som resultat af krænkende handlinger. Det betyder, at det er din leders ansvar at sikre, at du ikke lider psykisk eller fysisk overlast grundet mobning. Derfor kan du altid henvende dig til din leder for at gøre opmærksom på mobning på arbejdspladsen, hvorefter din leder er underlagt krav om at stoppe mobningen. Er du ikke tryg med at føre denne samtale alene med din leder, kan du kontakte din AMR og så kan I gøre det i fællesskab. Du kan også til hver en tid henvende dig til din AMR om din situation. Det er en del af AMR-opgaverne at sikre det gode arbejdsmiljø herunder det psykiske. Ydermere bliver en AMR, der er medlem hos FOA, tilbudt ekstra opkvalificering med henblik på at være kompetent i sådanne situationer.
Læs 10 gode råd til dig, der føler dig mobbet på arbejdsmiljøweb.dk.
Din arbejdsplads har pligt til at udarbejde retningslinjer om identificering, forebyggelse og håndtering af mobning. Spørg din tillidsvalgte, hvis du er i tvivl om retningslinjerne på din arbejdsplads.
Din arbejdsmiljørepræsentant kan være med til at presse på, for at ledelsen håndterer og forebygger mobning.
Du kan få råd om, hvordan I håndterer og forebygger mobning på arbejdspladsen hosArbejdstilsynets hotline.
Her får du et overblik over, hvilke rettigheder det især er relevant at være opmærksom på i situationen.
Ifølge arbejdsmiljøloven har du ret til at udføre dit arbejde, uden at det medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning.
Hvis din ledelse ikke løser problemer med mobning på din arbejdsplads, kan du klage til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet kan kræve, at din arbejdsgiver løser problemet, hvis din arbejdsgiver overtræder arbejdsmiljøloven overtrædes.
Der skal være en såkaldt arbejdspladsvurdering (APV) på din arbejdsplads. APV’en skal revideres mindst hvert 3. år, men den kan løbende tilpasses, i takt med at I oplever behov for det. Tag fat i din arbejdsmiljørepræsentant, hvis du har ønsker eller ideer til, hvordan I forebygger og håndterer mobning på din arbejdsplads. Du kan også spørge din tillidsvalgte, hvis du er i tvivl om, hvordan I på din arbejdsplads arbejder med APV’en, og hvad der står i den.
For FOA er det vigtigt, at du og kollegerne trives og kan arbejde under trygge forhold. Vi har flere tilbud for at sikre dit og dine kollegers arbejdsmiljø. Meld dig ind i dag, så du kan få del i vores hjælp.