Støj og forstyrrelser gør det sværere at arbejde koncentreret, og det kan give stress og hovedpine. Støj behøver ikke at give høreskader for at være et arbejdsmiljøproblem. Et vedvarende lavt støjniveau kan også give stress, manglende koncentration mv.
Ofte vil et højt støjniveau betyde, at vi blot taler højere til hinanden, men støj påvirker koncentrationsevnen, og mange oplever hovedpine på grund af spændinger.
Når man har fundet årsagen, er det ofte lettere at finde en måde at dæmpe støjen på.
Nogle gange kan problemer afhjælpes helt enkelt ved at holde visse arbejdsprocesser adskilt. Andre gange skal der lydabsorberende loft, vægge eller anden støjdæmpning til.
Det er din arbejdsgivers ansvar, at du kan arbejde uden gener fra støj. Tag fat i din arbejdsmiljørepræsentant (AMR), hvis du oplever problemer. Det kan være nødvendigt aftale, hvilke arbejdsprocesser, der kan udføres hvornår, hvor mange mennesker der må opholde sig i et rum osv.
Der er faste grænser for, hvor meget støj, man må udsættes for i arbejdet. Men støj kan også stresse og forstyrre arbejdet, selv om den ligger under de formelle grænser. Hvornår støjen generer, er også forskelligt fra person til person. Arbejdstilsynet anbefaler, at støjbelastningen ikke overstiger 45-50 dB(A). Ved det niveau er det muligt at føre en almindelige samtale uden at blive forstyrret af baggrundsstøj.
Hvis lydrefleksionerne i et arbejdsrum ikke dæmpes tilstrækkeligt, bliver akustikken dårlig. Først og fremmest stiger det generelle støjniveau, og støjen vil påvirke personer, der opholder sig i lokalet, selv i stor afstand fra støjkilden. Støjskærme vil ikke få den optimale effekt, og det vil være vanskeligt at opfatte fx samtale på nogen afstand.
Her får du et overblik over, hvilke rettigheder det især er relevant at være opmærksom på i situationen.
Din arbejdsgiver har pligt til at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø, og indeklimaet bør være en del af jeres APV. På den måde kan I opsnappe problemer og sætte forebyggende initiativer i værk via den obligatoriske handleplan. Husk! at arbejdspladsvurderingen skal gennemføres hvert 3. år eller ved større forandringer. Det kan være nødvendigt med en støjpolitik. Her kan det handle om arbejdsprocesser, hvor mange mennesker der befinder sig i rummet osv.
For FOA er det vigtigt, at du og kollegerne trives og kan arbejde under trygge forhold. Vi har flere tilbud for at sikre dit og dine kollegers arbejdsmiljø. Meld dig ind i dag, så du kan få del i vores hjælp.