Jeg har valgt at stille op som næstformand i Teknik- og Servicesektoren på sektorårsmødet den 8. oktober 2019.
Jeg vil (blandt andet) arbejde for:
Et sundt arbejdsliv. Vi skal blive længere på arbejdsmarkedet samtidig med, at der via besparelser bliver færre til at løse opgaverne. Det presser arbejdsmiljøet og øger risikoen for nedslidning. Derfor skal vi, gennem overenskomster og aftaler, skabe vilkår, der sikrer, at man kan holde til at arbejde hele livet samt stadig have mulighed for et godt liv, efter man har forladt arbejdsmarkedet.
Overenskomstforhandlinger skal være gennemskuelige og genkendelige. Det skal være tydeligt, hvordan overenskomstforhandlingerne gennemføres, og hvilke krav der prioriteres. De faglige udvalg og medlemmerne skal kunne gennemskue, hvad der forhandles om, og hvorfor der prioriteres som der gør. Hvis overenskomstforhandlingerne tager en uventet drejning, skal de faglige udvalg inddrages i beslutningerne.
Mulighed for uddannelse og efteruddannelse. Hvis vi skal følge med udviklingen på arbejdspladserne, skal der være mulighed for uddannelse og kurser. Derfor skal vi fortsat arbejde med at skabe uddannelser målrettet sektorens faggrupper.
Faggrupperne skal være uundværlige på arbejdspladserne, ved at være de bedst kvalificerede til at løse opgaverne.
Uddannelse skal være en ret, men ikke en pligt. Vi skal have rummelige arbejdspladser, hvor der er plads til alle.
Fællesskabet skal styrkes. Både internt i FOA og på arbejdspladserne. Hvis vi skal gøre en forskel, skal vi stå sammen. Snakken om solidaritet og sammenhold kan måske lyde gammeldags, men det er stadig gennem fællesskabets styrke, at vi kan gøre en forskel. Der bliver i dag fokuseret meget på de individuelle rettigheder, eller enkelte faggruppers rettigheder fremfor fællesskabets rettigheder.
Det gør os til vores egen værste fjende. Vi skal bruge kræfterne på at kæmpe med arbejdsgiverne – ikke med hinanden.
Vi skal turde stå sammen og bakke hinanden op. Det er ikke i orden, at vi oplever, at der er medlemmer, der ikke tør sige fra af frygt for at miste deres job.
FOA skal være et forbund for alle. Alle faggrupper skal have samme fokus. Alle medlemmer skal have en lige og fair behandling - både lokalt og centralt, både i forbindelse med personsager, kollektive aftaler og ved overenskomstforhandlinger. FOA er i den brede befolkning et SOSU-forbund. Derfor skal der være mere synlighed omkring Teknik- og Servicesektorens faggrupper.
Dette er blot nogle af de ting, som jeg vil arbejde for. Der er mange andre områder, hvor der skal bruges kræfter for at sikre og forbedre medlemmernes rettigheder. Det er for mig vigtigt, at vi bruger kræfterne dér, hvor det giver mening, og at vi sætter handling bag ordene.
Lidt om mig. Jeg er 54 år, og formand for Servicesektoren i FOA Vestsjælland.
Jeg har været politisk valgt i fagbevægelsen siden 1. maj 2003.
Først i PMF, og fra 2006 i FOA, hvor jeg primært har arbejdet med Teknik- og Servicesektorens faggrupper. Jeg har derfor et indgående kendskab til faggrupperne og arbejdspladserne.
Jeg har gennem tiden fået stor erfaring med sagsbehandling, forhandlinger med arbejdsgiverne og det politiske arbejde.