FOAs 5. ordinære kongres blev afholdt den 9.-11. oktober 2019 i Odense
På den ordinære kongres skal der mindst behandles følgende dagsorden:
Mellem kongresserne er hovedbestyrelsen den øverste myndighed.
Ekstraordinær kongres Ekstraordinær kongres kan normalt indkaldes med 14 dages varsel af hovedbestyrelsen - eller såfremt en tredjedel af forbundets afdelinger kræver det, repræsenterende mindst 25 pct. af forbundets medlemmer. Der skal angives en skriftligt motiveret dagsorden herfor. Den ekstraordinære kongres kan kun behandle denne dagsorden.
De delegerede fordeles efter medlemstal blandt FOAs afdelinger. Dette skal ske pr. 31. december året før kongressen. Fordelingen er:
Du har som medlem af FOA ret til at overvære kongressen i den udstrækning, der er plads. Ønsker du adgangskort til tilhørerpladserne skal du kontakte din lokale FOA-afdeling.
Find din afdeling
Kongressens slogan i 2019 er SAMMEN GØR VI FORSKELLEN
Kongressens slogan er også FOAs slogan SAMMEN GØR VI FORSKELLEN. Sloganet hylder den forskel, som medlemmerne gør hver dag for borgerne og samfundet. Samtidig er sloganet også et brandløfte, der forpligter FOA til at gøre en forskel for medlemmerne.
Det er FOAs vision, at vi skal give vores medlemmer de bedste vilkår, forudsætninger og muligheder – til gavn for dem selv og for samfundet. Vores mission er, at vi skal sikre et stærkt fagligt fællesskab, hvor man kan få hjælp og inspiration til at udnytte sit fulde potentiale. Vores bærende værdier er handlekraftig, inspirerende og hjælpsom.
Forslag til dagsorden for kongressen
1. Kongressens åbning
2. Kongressens konstituering
3. Godkendelse af dagsorden
4. Beretning for kongresperioden
5. FOAs mål
Introduktion til FOAs mål:
Afsluttende debat og afstemning om FOAs mål
6. Indkomne forslag
7. Økonomi
8. Valg
9. Afslutning
Kongressen vælger 2 dirigenter til at lede møderne. Dirigenterne konstaterer kongressens lovlige indkaldelse og fremlægger forslag til forretningsorden og dagsorden til godkendelse. De delegerede anmoder om ordet skriftligt hos dirigenterne med angivelse af navn og afdeling. Ved anmodning om ordet til forretningsorden skal det angives, hvilket punkt det drejer sig om. Dirigenterne kan fratage en taler ordet, hvis denne efter forgæves påmindelse ikke overholder taletiden eller ikke holder sig til det aktuelle emne eller punkt.
Kongressen samles i henhold til den fremlagte tidsplan. Dirigenterne kan, hvis de finder det nødvendigt, ændre tiderne for kongressens samling.
Der vælges et stemmeudvalg på 10 personer, som kan bistå dirigenterne ved afstemninger. Der vælges desuden en formand for stemmeudvalget. Stemmeudvalget træder i funktion, såfremt der er behov for dette. Stemmeudvalget fastlægger selv en procedure for optælling af stemmer, men dog således at medlemmer ikke tæller stemmer fra egen afdeling. Dirigenterne afgør om en stemme er ugyldig.
Kongressen kan nedsætte udvalg til at behandle særlige opgaver.
Taletiden er ved første indlæg til et punkt er 7 minutter, anden gang er taletiden maksimum 4 minutter. Herefter er der kun mulighed for korte bemærkninger. Dirigenterne kan herudover indstille yderligere begrænsninger i taletiden. Afdelinger og centrale sektorbestyrelser, der har fælles forslag til behandling, skal vælge en ordfører til fremlæggelse af dette. Politisk ledelse kan altid anmode om ordet i en debat.
Ændringsforslag skal afleveres skriftligt til dirigenterne og være underskrevet med forslagsstillers navn og afdeling. Det skal være angivet til hvilket forslag, ændringerne ønskes stillet.
Dirigenterne kan stille forslag om afslutning af en debat med de indtegnede talere. Et sådant forslag kan også fremsættes af minimum 25 delegerede. Når det er vedtaget at afslutte en debat med de indtegnede talere, kan der ikke indtegnes andre talere end forbundsformanden og forslagsstilleren. Efter vedtagelse af afstemning kan der ikke stilles yderligere ændringsforslag til en sag.
Ved afstemning gælder almindeligt stemmeflertal. Vedtagelse af lovændringer kræver 2/3 af de afgivne stemmer, jf. forbundslovenes § 15. Afstemning sker ved håndsoprækning eller ved navneopråb, hvis kongressens dirigenter er i tvivl om udfaldet af en afstemning. Der skal foretages skriftlig afstemning, hvis 25 delegerede eller dirigenterne kræver dette. Ved personvalg skal der foretages skriftlig afstemning, hvis der er flere kandidater. Ved valg til forbundets politiske ledelse kræves absolut majoritet, jf. forbundslovenes § 6, stk. 4. Ved absolut majoritet forstås flertallet af de afgivne gyldige stemmer. Ved valg af forbundssekretærer foretages samlet skriftlig afstemning efter følgende procedure: De delegerede skal afgive et antal stemmer, som svarer til det antal forbundssekretærposter, der er på valg. De delegerede kan kun afgive én stemme på hver kandidat. Blanke og andre ugyldige stemmer indgår ikke i stemmeregnskabet. Kandidater, der opnår absolut majoritet i første runde, er valgt. Opnår flere kandidater end antallet af ledige poster absolut majoritet, er de kandidater, med de højeste stemmetal valgt. Efter hver afstemning udgår den kandidat, der har opnået det laveste antal stemmer fra den videre valgprocedure. Ved stemmelighed blandt kandidaterne med det laveste stemmetal, går alle ikke valgte kandidater videre til næste stemmerunde. Er der fortsat stemmelighed mellem de kandidater, der har opnået færrest stemmer i næste afstemning, udgår disse kandidater af det videre stemmeforløb. Til den eller de forbundssekretærposter, der ikke besættes ved første afstemning, foretages omvalg blandt de tilbageværende. Kandidater, der opnår absolut majoritet i anden runde, er valgt. Opnår flere kandidater end antallet af ledige poster absolut majoritet, er de kandidater, med de højeste stemmetal valgt. Omvalg foretages ud fra ovenstående, indtil alle forbundssekretærposter er besat.
Der udarbejdes beslutningsreferat af kongressen. Desuden optages kongressens forhandlinger. Begge dele gøres tilgængelige på www.foa.dk.
Følgende indstilles som dirigenter:
Følgende indstilles til stemmeudvalg:
9.a Valg til forbundsformand Mona Striib genopstiller.
9.b Valg til næstformand Thomas Enghausen genopstiller.
9.c Valg til forbundssekretærer Hovedbestyrelsen indstiller, at der vælges tre forbundssekretærer.
Følgende kandidater opstiller:
9.d Valg af to kritiske revisorer og to suppleanter
Genopstillet uden modkandidater
Der var fire kandidater, som stillede op til de 3 forbundssekretær-poster. Derudover var der forud for kongressen valg i Pædagogisk sektor og Teknik-Service-sektoren til henholdsvis formand- og næstformandsposten.
Social-Sundhed: Skriftlig beretning 2016-2019 (PDF)
Pædagogisk: Skriftlig beretning 2016-2019 (PDF)
Pædagogisk: Materialesamling, referat fra årsmødet (PDF)
Kost-Service: Skriftlig beretning 2016-2019 (PDF)
Kost-Service: Materialesamling, referat fra årsmødet (PDF)
Teknik-Service: Skriftlig beretning 2016-2019 (PDF)
Du kan gense hele FOAs kongres, som blev live-transmitteret fra Odense Congress Center.
Se seneste pressemeddelelser
11.10.2019
Mona Striib genvalgt
FOA: Sig farvel til velfærdsforliget
09.10.2019
FOA: Lønforhøjelserne næste gang skal være i kroner og øre
08.10.2019
Ny formand i FOAs pædagogiske sektor