Udfyld blanketten og få lavet en beregning af, hvor meget du kan få udbetalt i efterløn.
Gå til
DU SKAL VÆRE LOGGET PÅ FOR AT UDFYLDE EFTERLØNSBEREGNEREN
Din efterløn afhænger blandt andet af din alder og din indtægt inden du går på efterløn. Der kan også være et fradrag for dine pensioner.
Din efterlønssats bliver beregnet som et gennemsnit af din løn i de 12 måneder, hvor du har haft den højeste indtægt, inden for de seneste 24 måneder, før du skal på efterløn eller have dit efterlønsbevis. Har du haft måneder med merarbejde eller ekstra tillæg, kan det altså hjælpe dig til en højere sats.
Har du haft fravær fra arbejdsmarkedet, kan vi i nogle tilfælde forlænge beregningsperioden. Vi kan fx forlænge beregningsperioden, hvis du har været syg og har modtaget sygedagpenge, eller hvis du har haft plejeorlov.
Måske har du ikke haft 12 måneder med indtægt i de seneste 24 måneder, før du skal på efterløn eller have dit bevis. Er det tilfældet, beregner vi din sats som et gennemsnit af alle måneder med indtægt i 24-måneders-perioden.
Har du ikke haft indtægt i de seneste 2 år, beregner vi din sats ud fra alle måneder, hvor du har haft indtægt i de seneste 3 år. Altså inden for en periode på 36 måneder i stedet for en 24 måneders periode.
Er eller har du været ledig, kan det være, at vi skal beregne din efterløn på baggrund af den gennemsnitlige månedsløn, som du havde, før du blev ledig. Vi skal nemlig bruge den gennemsnitlige månedsløn, fra du meldte dig ledig, hvis du ikke efterfølgende har haft arbejde nok til en ny dagpengeret. Hvis du i mellemtiden har haft arbejde nok til at have optjent en ny dagpengeret, skal vi beregne en ny gennemsnitlig månedsløn.
Har du brug for hjælp til at bestille en beregning, kan du kontakte din lokale a-kasse.