Her kan du læse om, hvad du skal være opmærksom på, når du er på efterløn. Du kan fx finde svar på om du må have lønarbejde eller arbejde frivilligt som efterlønner. På siden finder du også efterlønsblanketter.
Husk at sende dit efterlønskort hver måned. Er du tilmeldt det halvårlige efterlønskort, skal du kun indsende hver 6. måned.
Fx hvis du får udbetalt feriepenge eller pension.
Har du arbejde, skal du oplyse det rigtige timetal på dit efterlønskort.
Ulønnet arbejde modregnes normalt din efterløn, men der er mange undtagelser.
Nogle former for frivilligt, ulønnet arbejde skal modregnes i efterlønnen. Det er derfor vigtigt, at du fortæller os om dine ulønnede aktiviteter, så du kan undgå at tage frivilligt arbejde, som skal modregnes efterlønnen.
Du skal selv oplyse om arbejde, indtægter, ferie, ophold i udlandet mv. på det efterlønskort, som du skal sende til os hver måned.
Har du arbejde, skal du oplyse det rigtige timetal på dine efterlønskort. Og det er ikke nogen let sag, hvis du får løn for et andet antal timer, end du arbejder. Spørg os, hvis du er det mindste i tvivl.
Din arbejdsgiver indberetter din løn og arbejdstimer til SKATs indkomstregister. Vi har pligt til hver måned at kontrollere, om disse oplysninger stemmer med det, du selv har oplyst.
Er du tilmeldt det halvårlige efterlønskort, sender du ikke et efterlønskort én gang om måneden. For at vi kan udbetale det korrekte beløb i efterløn til dig, er det derfor vigtigt, at du kontakter os med det samme, hvis der er forhold, der ændrer sig. Det kan fx være, hvis du får feriegodtgørelse udbetalt, du begynder at få udbetalt en arbejdsmarkedspension løbende, eller hvis pensionsbeløbet reguleres.
Lønarbejde skal som hovedregel fratrækkes efterlønnen, uanset hvornår på døgnet arbejdet udføres, og det trækkes normalt fra time for time.
Er din timeløn lav, kan du under visse betingelser få et lempet fradrag, så vi trækker færre timer, end du får løn for.
Læs mere om lempet fradrag
Hvis din arbejdsgiver har oplyst til SKATs indkomstregister, at din arbejdstid er ukontrollabel, så omregner vi din løn til et antal timer. Det gør vi ved at dividere din lønindtægt med a-kassens omregningssats. Omregningssatsen er 295,54 i 2025.
Hvis du i forbindelse med den konkrete opgave har haft nødvendige skattefradragsberettigede udgifter, skal de trækkes fra din løn, før vi beregner det antal timer, der skal modregnes i din efterløn.
Feriegodtgørelse og ferie med løn skal modregnes i efterlønnen med de dage/timer, de dækker. Fradraget sker på det tidspunkt, du holder ferie.
Feriegodtgørelse, der udbetales som et engangsbeløb, uden at ferien holdes, skal også fradrages i efterlønnen.
Hvis din feriegodtgørelse eller løn i ferieperioden er mindre end efterlønnen, kan du få udbetalt forskellen som efterløn.
Læs mere om feriepenge og efterløn
Både privattegnede pensioner og pensioner, som stammer fra et ansættelsesforhold, skal trækkes i din efterløn. Du skal også modregnes for de pensioner, der slet ikke bliver udbetalt i efterlønsperioden.
Nogle få pensioner skal dog ikke trækkes fra, fx svageligheds- og tilskadekomstpension, ATP og visse pensioner til efterlevende ægtefælle, samlever eller børn.
Læs mere om, hvordan dine pensioner skal modregnes
Meget andet end almindeligt lønarbejde skal også modregnes i din efterløn. Det gælder bl.a. altid for feriegodtgørelse og arbejde som selv- eller medbygger. Visse former for hverv og borgerlige ombud skal også fradrages.
Hvis du deltager i byggearbejde (herunder ombygning) af dit eget hjem, sommerhus eller lignende, er du selv- eller medbygger. De timer, du bruger på det, skal trækkes i efterlønnen. Almindeligt vedligeholdelses- og reparationsarbejde har ikke indflydelse på din efterløn.
Hvis du får skattepligtige indtægter ved et privat eller offentligt hverv eller borgerligt ombud, skal det normalt modregnes i efterlønnen ved hjælp af omregningssatsen, som i 2023 er 268,63 pr. time. Det gælder dog ikke for mindre skattefrie indtægter, som skal dække dine udgifter i forbindelse med hvervet. Som eksempel kan nævnes beløb til dækning af øget telefonforbrug, transport og mad.
Et privat hverv kan fx være medlem af frivilligt brandværn, menighedsråd, skolebestyrelser, bestyrelser i aktieselskaber, boligforeninger, vandværk, vindmøllelaug mv. Man har et offentligt hverv/borgerligt ombud, når man eksempelvis er tilforordnet ved valg, lægdommer, medlem af byråd, Folketinget mv.
Din arbejdsgiver har pligt til at betale G-dage, når du er på efterløn, hvis du opfylder de almindelige betingelser for at få udbetalt G-dage. Hvis din arbejdsgiver udbetaler G-dage, kan du ikke få efterløn på disse dage. Hvis du ikke får G-dagene udbetalt, kan du i stedet få efterløn for de dage, hvor du skulle have haft G-dage.
Læs mere om betingelserne for at få G-dage