Tavshedspligt for sundhedspersonale

Alle sundhedspersoner er omfattet af tavshedspligten.

En sundhedsperson må således ikke videregive oplysninger om en patients helbred og andre fortrolige oplysninger uden patientens samtykke.

Tavshedspligten omfatter for eksempel oplysninger om diagnoser, undersøgelser, indlæggelser, behandling, psykiske eller sociale problemer. Alle oplysninger er fortrolige.

I juridisk forstand er selv ægtefælle, nære slægtninge og andre pårørende uvedkommende i forhold til patientens helbredsoplysninger m.v.

Pårørende kan således kun blive informeret om patientens tilstand, hvis patienten har givet samtykke til, at de må orienteres. 

Samtykke afgives altid mundtligt eller skriftligt til en sundhedsperson.

Dette foregår ofte under indlæggelsessamtalen, eller patienten har udfyldt samtykke skema hjemmefra.

Samtykket skal indføres i patientjournalen.

Når patienten er under 18 år har sundhedspersonen ikke tavshedspligt over for forældrene (forældremyndighedens indehaver).

Dog kan tavshedspligt være nødvendig, hvis der er tale om at den unges behandling er i relation til seksuallivet.

Tavshedspligten gælder også mellem sundhedspersoner indbyrdes, og i forhold til patientens praktiserende læge.

Man har dog ikke tavshedspligt, hvis oplysningerne er nødvendige i det aktuelle behandlingsforløb.

Man har således tavshedspligt om interessante oplysninger om identificerede patienter, hvis man blot vil drøfte disse med frokostkollegerne.

 

Du har tavshedspligt, hvis en patient spørger om en anden patients sygdomsforløb. Hvad patienterne taler om indbyrdes er deres sag, men du må ikke kommentere en patients helbredstilstand med andre patienter. 

Hvis patienten har indgivet skriftligt samtykke til dette, så må sundhedspersonen godt videregive oplysninger til eksempelvis myndigheder til tilsyns- og kontrolopgaver (for eksempel sygesikringsordninger) eller til hjemkommunen for at få iværksat hjemmepleje, hjælpemidler eller lignende.

Der må dog aldrig udleveres andet end de højest nødvendige oplysninger til formålet.

Hvis der derimod skal videregives oplysninger uden samtykke ved eksempelvis kriminelle handlinger, så er det altid overlægens ansvar at godkende dette. 

Tavshedspligten ophæves ikke fordi en patient dør.

En sundhedsperson kan videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, hvis ikke det er i strid med afdødes ønske.

Det er altid den læge der har haft patienten i behandling op til dødstidspunktet der vurderer, om det stemmer overens med hensynet til den afdøde at videregive oplysninger til de pårørende. 

 

Brud på tavshedspligten kan straffes ved straffelovens §§ 152-152f.

Den krænkede (patienten) skal selv som udgangspunkt anlægge sag ved domstolene.

Der en frist på 6 måneder for at indbringe en sag undergivet privat påtale for domstolene.

Klager om brud på tavshedspligten kan indbringes for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

 

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en publikation om sundhedspersoners tavshedspligt:

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt - dialog og samarbejde med patienters pårørende.

Du kan finde mere information om tavshedspligt hos Styrelsen for patientsikkerhed:

Tavshedspligt

Du kan også læse mere i Sundhedsloven:

Gå til afsnit om tavshedspligt i Sundhedsloven