De seneste år har fællesoverenskomsterne givet anledning til mange uenigheder, som ikke
tjener medlemmernes interesser.
Hele ideen med FOAs og 3Fs arbejde med at opdele en række overenskomster er, at det
enkelte overenskomstbærende forbund kan fokusere på bedre muligheder for medlemmerne
– uden at uenigheder står i vejen.
Adskillelsen har desuden været et krav fra arbejdsgiverne (KL og RLTN) op mod
overenskomstforhandlingerne i 2021 og særligt i 2024. Her gjorde arbejdsgiverne det klart,
at de ikke længere ville finde sig i de mange stridigheder, som de delte overenskomster førte
til lokalt.
Konkret blev arbejdsgivernes krav til en bunden opgave i den nuværende
overenskomstperiode. Vi har derfor forsøgt med mange veje, både om vi kunne opgavedele og
om 3F og FOA kunne nå til enighed med arbejdsgiverne om at opdele overenskomsterne
geografisk. Men det har ikke været muligt.
Ændringerne, som ligger i FOA og 3Fs udspil, skal derfor sikre, at et forbund har det fulde
ansvar for en given overenskomst og dermed kan stå entydigt over for arbejdsgiverne. På den
måde bliver det lettere at skabe fremdrift i overenskomsterne, sikre de bedste løn- og
arbejdsvilkår for medlemmerne – og udvikle de bedste fag i fremtiden.