Mød kokken Per

Per Månsson står dagligt for at lave mad til 139 skolebørn, 35 børnehavebørn, 25 vuggestuebørn og 25 ansatte. 

Per ser det som sin opgave at udfordre børnenes smagsløg. Han er bevidst om, at han har indflydelse på børnenes grundlæggende spisevaner. De spiser hans mad fra de er spædbørn og til de forlader skolen som teenagere. Men man kan kun udfordre børnene smagsmæssigt, hvis maden er god. Derfor laves alt mad i Pers køkken fra grunden, også brød, bortset fra de lokale ”kropkakar” og kødboller.  

Kokken er til stede under måltidet. Han fortæller om råvarer, taler med børnene om maden og opfordrer til at smage nyt. Per mener, at børnenes glæde og begejstring er det bedste ved jobbet.

Der er total selvbestemmelse i køkkenet, bortset fra at råvarer skal købes hos grossister bestemt af kommunen. 15 – 18 pct. af maden er økologisk.
Ambitionen er at andelen skal blive højere, men varerne er svære at skaffe., mener Per. Her bruges ikke opskrifter, Per baserer madlavningen på sin erfaring. F.eks. bytter han ofte ris ud med store couscous. Han kan selv lide at lave karryretter, supper, og fisk. En dag i kvartalet er der ”store pandekagedag”, her bliver bagt alle de pandekager, børnene kan spise.

Maden serveres på en buffet, hvor ingredienserne er placeret efter kostrådene, således at det, man tager først på sin tomme tallerken, er det man skal spise mest af. Altså først grøntsager og salater, så kød og til sidst kartofler, ris, couscous, brød og sovse.

Børnene bærer selv deres service over til opvask, når de er færdige med at spise.