Det franske skolesystem

De fleste børn begynder som 3-årige

Selv om den skolepligtige alder er 6 år, begynder ca. 99 pct., når de er 3 år. Den generelle opfattelse er, at det er i ”skolen” den tidlige undervisning udenfor familien starter. ”Skolen” betragtes som det sted, hvor børnene udvikler deres grundlæggende færdigheder, forbedrer deres sprog og begynder at opdage og udforske verden samtidig med, at de får kendskab til skrivning, regning og andre kundskabsområder. At give børnene vellykkede erfaringer med læring er et vigtigst mål i ”skolen”.

Der er pladsgaranti til alle børn fra 3 år. Det er undervisningsministeriet der finansierer skolerne. Den pædagogisk tilrettelagte tid udgør 24 timer ugentligt og har bl.a. lukket om onsdagen, men forældre kan så for et mindre beløb købe pasning i ydertimerne.

På ”skolen” tilbydes børnene et sundt middagsmåltid, staten har fastlagt overordnede retningslinjer for tilberedelsen og det ernæringsmæssige indhold.

Traditionelt har man ikke haft den store udbredelse af pasningstilbud for børn under 3 år. I stedet har man satset på lang barselsorlov til moderen. Men i det moderne Frankrig er der i dag mange creches (ordret: ”krybber”), som omtrent svarer til danske vuggestuer.

Ministerielle programmer

De konkrete kompetence og udviklingsområder, der arbejdes efter i ”moderskolerne” er bestemt centralt i ministerielle programmer.

Aktiviteter for børnene er fx: 

• træner former og farver dels gennem tegning og opgaver, men også ved markeringer i sand, med snore og lignende 
• skriver eget navn på opgave ark med både form- og skråskrift
• laver billeder til fortællinger og omvendt
• arbejder med tid, sted og dato
• børnene lærer at læse hinandens navne
• leger butik med frugter i pap
• tegner frugter
• arbejder med navne på frugter
• laver frugtsalat
• drøfter konflikter i forhold til regler og indflydelse
• har sået planter inde, som skal passes og vandes
  
  

Stor kreativitet i Frankrig

Så man kan måske sige, at arbejdet ligner det, der foregår i mange danske børnehaveklasser.

Franskmændene hylder kreativitet, og det mærkes i børneinstitutionerne. På gange og i alle lokaler pryder børnenes tegninger, malerier og andre arbejder væggene.  Der er udstillinger på borde og reoler.

Mad i mange lande så fx et tema om frugt, hvor børnene legede butik med frugter i pap, tegnede frugter, arbejdede med navne på frugter og til sidst skulle de lave en lækker frugtsalat. Det var tydeligt, at børnene hele tiden var i gang med spændende og kreative, men meget målrettede opgaver. Den mere frie leg var henlagt til ydertimerne.

Det kan jo minde lidt om de læreplanstemaer, man har i Danmark, og man arbejder med programmerne ud fra en forståelse af at børn lærer, mens de leger. Men legene er tilrettelagt af lærerne. Ofte sidder børnene i rundkreds, mens læreren underviser i et emne og fx spørger om bestemte bogstaver eller begreber.

Tidlig evaluering

På alle børnenes opgave- og arbejdsark er beskrevet, hvilke kompetencer, der skal udvikles, og hvordan der er blevet vejledt undervejs. Når opgaven er udført, vurderes arbejdet, og det markeres, om resultatet er opnået, på vej til at blive opnået, eller ikke opnået.

Arbejdsark og tegninger gemmes i "Barnets Bog" og danner grundlag for evalueringer og vurderinger af, hvor langt barnet er nået i det modul, det arbejder indenfor.
Man arbejder ikke ”forud” eller ”bagud”, men arbejder indenfor det ”modul”, man er på niveau med. Der er stor opmærksomhed på det enkelte barn og intensiv evaluering af barnets arbejde. Hvis et barn har svært ved at klare opgaverne i sit modul, tilbydes to timers ekstra hjælp om ugen, udover den normale undervisningstid. Og det gælder også for de treårige. Dette system kan ses som en forløber for selve den franske skole, hvor den generelle holdning ofte er, at den enkelte især bedømmes ud fra sine intellektuelle færdigheder.