Daginstitutionernes hverdag 2025
I 2025 oplever 58 pct., at de dagligt eller flere gange
ugentligt ikke kan give den nødvendige omsorg. Normeringen spiller en central
rolle i medarbejdernes oplevelse af omsorgsmulighederne. Medarbejdere i
børnegrupper med færre børn pr. voksen oplever generelt bedre at kunne yde
omsorg. Omvendt ses en sammenhæng mellem skemalagt alenetid og udfordringer med
omsorg: Medarbejdere, der oftere arbejder alene med en stor børnegruppe,
oplever i højere grad, at de ikke kan imødekomme børnenes behov for omsorg, sammenlignet
med kollegaer, der sjældent eller aldrig har skemalagt alenetid.