En arbejdsdragt er det tøj, du har på - eventuelt taget ud over dit eget tøj - for at reducere risikoen for overførsel af smitte. Det er vigtigt, at arbejdspladsen tager ansvar for vask af arbejdsdragten.
Ved en almindelig arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren menes noget tøj, som du:
Arbejdstøjet består typisk af bukser, tunika, T-shirt og/eller kjole (”uniform”) eller en lukket kittel ud over privat tøj. Hvis der er behov for ekstra beklædning som bælter, kortærmede trøjer/sjælevarmere og veste samt tørklæder, bør det betragtes som en del af arbejdsdragten. Arbejdsdragten opbevares, renholdes og vedligeholdes af arbejdsstedet. Arbejdsdragten er ikke at betragte som et personligt værnemiddel og er ikke beregnet til at beskytte ved særlige procedurer. Arbejdsdragten beskytter både dig selv og borgeren/patienten for smitte, og din arbejdsgiver bør stille arbejdsdragt til rådighed.
Arbejder med at undersøge, behandle eller pleje syge eller svækkede, og hvor dit tøj kan komme i direkte kontakt med personen selv eller ting, som personen har tæt berøring med, som fx sengetøj.
Udfører opgaver, som kræver høj grad af renhed (”rene opgaver”), fx steril produktion eller håndtering af rent vasketøj i vaskeri.
Udfører opgaver som rengøring og skyllerumsarbejde, håndtering af urent vasketøj, affald mv.
Vask og håndtering af arbejdsdragter består af mange delprocesser, der omfatter:
Det er afgørende under disse processer, at den rene arbejdsdragt ikke forurenes.
Vask og håndtering af arbejdsdragter bør ske på samme måde som vask og håndtering af andre tekstiler fra sundhedsvæsenet.
Det er en professionel opgave, hvor der bør stilles krav om kontrol og dokumentation af processen.
Arbejdsdragten skal kunne vaskes ved mindst 80 °C i 10 minutter for at sikre at eventuelle smittefarlige bakterier mv. bliver dræbt.
Hvis du vasker hjemme, kan der ikke føres kontrol med, hvor mange grader tøjet vaskes ved.
Husk! Hvis der er smittefarlige baktier på arbejdsdragten, og du tager den med hjem for at vaske den, så betyder det, at du tager smitten med hjem til dig selv og din familie.