Materialer, metoder arbejdsmiljø m.m.

På de forskellige arbejdspladser kan det variere, hvordan rengøringen ønskes planlagt og udført.

Der kan være særlige ønsker om rengøring indenfor et bestemt tidspunkt. Nogle steder kaldes dette for tidsbindinger. Det kan fremgå af rengøringsplanen som en vigtig note, eller det kan fremgå med et ur, der er indsat på tegningen i det enkelte lokale. Den angivne tid, er det tidspunkt, hvor rengøringen skal være afsluttet.

På nogle rengøringsplaner anvendes programkoder, det vil stå som 3 cifre. Hvert tal og hver plads fortæller dig, hvordan rengøringen er planlagt. Det kan fx stå som 511. Dette betyder, at du skal foretage rengøring af lokalet 5 dage om ugen (det er 5-tallet på den første plads, der fortæller dig dette).

Det næste ciffer, ”1” handler om gulvrengøringen. Det handler om antal dage om ugen med grundig gulvrengøring. Hér er det så et ”1” dvs., at 1 gang om ugen er der grundig gulvrengøring. Idet du skal foretage rengøring 5 dage om ugen, har du dermed 4 dage med let gulvrengøring.

Det sidste ciffer, som hér i eksemplet igen er ”1” handler om inventarrengøringen. Det handler om antal dage om ugen med grundig inventarrengøring. Hér er det så et ”1” dvs., at 1 gang om ugen er der grundig inventarrengøring. Når du skal foretage rengøring 5 dage om ugen, har du dermed 4 dage med let inventarrengøring. Andre programkoder kan fx være 522, 533, 555, 722. De kan kombineres, så de passer til de forskellige lokaler og ønsker for rengøringen.

På nogle rengøringsplaner anvendes frekvensplaner. Man kan sige at de er mere detaljerede i sine beskrivelser i forhold til udførsel af gulv og inventarrengøring. I disse planer er det muligt at beskrive, at fx borde ønskes aftørret 5x ugentligt, skranke 4 gange ugentligt og reoler 3 gange ugentligt.

Endelig er det muligt at beskrive, at rengøringen ønskes udført på en måde, så lokalerne opnår et bestemt rengøringsniveau, en renhedsprofil eller hygiejneprofil, dette kan også kaldes kvalitetsbaseret rengøringsplaner.

Der vil også være arbejdspladser, der anvender rengøringsplaner, hvor det er en kombination af elementer fra forskellige typer af rengøringsplaner.

På rengøringsplanerne vil der som regel være beskrivelser af daglig/let rengøring og grundig, periodisk, kvartalvis rengøring. Der kan også være tegninger, områdefordelinger og måske endda beskrivelser af metoder og forslag til valg af rengøringsmidler.

For at vælge den bedste rengøringsmetode og det bedste rengøringsmiddel, er det vigtigt, at du kender til materialeoverfladen og til snavstypen. Snavs kan beskrives som affald eller løst snavs, støv, pletter eller decideret fladesnavs.

Her er vist nogle eksempler på lidt forskelligt snavs:

• Affald
  
  Som rengøringsassistent kan du være med til at vurdere, om der er passende antal affaldsspande til rådighed, om de er store nok, og om de evt. skal tømmes 2 gange dagligt. Mange vælger at lade rullen med poser ligge i bunden af spanden/beholderen. Det kan på denne måde være nemt og hurtigt at skifte til en ny pose.
  Sørg for, at posen har den rette størrelse til beholderen. Ved en for stor eller for lille pose kan du risikere, at posen glider ned, og der kommer affald ud i selve beholderen. Det er også vigtigt at ”åbne” posen. Ellers vil henkastet affald blot lande i toppen, og så glider posen måske ned alligevel.
• Kalk

   

  Vand har forskellig hårdhed, som måles i odH. Jo højere tal for vandets hårdhed, des mere udfordringer giver kalkindholdet fra vandet. Der vil sætte sig som kalk på fliser, sanitet, elkedler, varmelegemer i vaskemaskiner m.m.
  Som rengøringsassistent kan en af dine muligheder være at forhindre, at kalken ”sætter sig fast”. Der findes sanitetsrengøringsmidler hertil. De indeholder kalkhæmmere, der bevirker, at rengøringsmidlet lægger en hinde på overfladen. Denne hinde forhindrer kalken fra vandet i at sætte sig på overfladen. Er det alligevel ikke tilstrækkeligt med brug af sanitetsmiddel, kan brug af kalkfjerner være løsningen.
  
  Brug af kalkfjerner virker kun, når overfladen er ren for fedt og andre urenheder. Dette betyder, at du skal gøre overfladen ren først med et alkalisk middel (universalmiddel eller grundrengøringsmiddel), derefter kan du anvende kalkfjerner. Husk selvfølgelig korrekt dosering og værnemidler samt at skylle med vand før, mellem og til sidst.
  
• Rust

   

  Rust kan komme fra slidte møbler eller som her fra slidte vandrør. Noget rust kan være meget besværligt, eller måske umuligt at fjerne helt.

  Andre steder kan det måske lykkes at fjerne det efter samme metode og fremgangsmåde som ved kalkfjerning. Det vil også være en kalkfjerner, et stærkt surt middel, du kan anvende til at fjerne rust. Se beskrivelsen ved kalk ovenfor.

   

• Spindelvæv

   

  Uanset hvor ofte du kommer i lokalerne for at gøre rent, så kan spindelvæv dannes hurtigt. Nogle steder vil du have brug for redskaber med teleskopskaft for at nå op til spindelvævet.
  Det fremgår af din arbejdsplan hvilket redskab, du kan benytte. På mange arbejdspladser vil det være med fugtig metode. I henhold til beskrivelserne i de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer, hvor tørre metoder ikke vil være tilladte.

Der er mange forskellige rengøringsmidler på markedet. For at gøre valget af rengøringsmidler så enkelt som muligt, er det en fordel at have så få midler på rengøringsvognen som muligt.

I det daglige kan du nøjes med universalrengøringsmiddel, sanitetsmiddel, vaskeplejemiddel (afhængig af, hvilke gulvoverflader, du har på dit rengøringsområde) og toiletrens. Du kan med fordel bruge sanitetsmiddel til daglig rengøring af toiletkumme.

Til grundig eller periodisk rengøring kan du have brug for toiletrens med kalkfjernende effekt og kalkfjerner til fx håndvask og fliser. Der er stor forskel rundt i Danmark på, hvordan vandets hårdhed er. Derfor vil behovet for kalkfjernende rengøringsmidler variere.

I dit job med rengøring har du oftest en rengøringsvogn. Det kan være, at du deler vognen med kolleger, der møder på andre tidspunkter i døgnet. Det en fordel at have orden på sin rengøringsvogn, og netop kun have det med, der er nødvendigt.

På vognen har du dine klude, mopper, rengøringsmidler, moppeskafter med fremfører, småredskaber, arbejdsplan m.m.
Arbejdet ved og omkring rengøringsvognen stiller store krav til dig om at arbejde hygiejnisk. Så du er med til at begrænse smitte med din rengøring og netop IKKE sprede smitten.

En pæn og ryddelig rengøringsvogn er også mere overskuelig og effektiv at arbejde med. Maskiner til rengøring kan være fx støvsuger, gulvvaskemaskine, damprenser eller skumanlæg (der ikke tilsluttes el-net, men blot arbejder med alm. vandtryk fra vandhanen). Husk at få en grundig instruktion og husk at læse brugsanvisningen, inden du begynder at arbejde med en maskine.

Der vil på din arbejdsplads være mange forskellige typer overflader, som du skal holde rene. Hér er nævnt nogle af dem, som findes på mange arbejdspladser. Der er ved hver overflade nævnt forslag til rengøringsmiddel. Husk at dosere korrekt.

Typiske materialeoverflader på gulve, vægge og sanitet er:

• Glaserede fliser

  

  Rengøringsmiddel: sanitetsmiddel eller universalmiddel.
  

• Klinker

  

  Rengøringsmiddel til u-glaserede: vaskeplejemiddel og universalmiddel i vekselvask.
  Rengøringsmiddel til glaserede: sanitetsmiddel eller universalmiddel.

• Laminat

   

  Rengøringsmiddel: universalmiddel.
  

• Linoleum

   

  Rengøringsmiddel: vaskeplejemiddel og universalmiddel i vekselvask.
  

• Murstensvæg

  

  Rengøring: støvsuges efter behov.
  

• Porcelæn

   

  Rengøringsmiddel: sanitetsmiddel ved daglig rengøring. Ved toiletkumme kan også anvendes sanitetsmiddel til daglig rengøring. Evt. toiletrens med en alkalisk pH-værdi. Til grundig/periodisk rengøring af håndvasken kan du også bruge kalkfjerner og ved toiletkumme kan du bruge toiletrens med en sur pH-værdi.
  
  

• Skifer

   

  Rengøringsmiddel: vaskeplejemiddel og universalmiddel i vekselvask.
  

  
  
• Terrazzo

   

  Rengøringsmiddel: vaskeplejemiddel og universalmiddel i vekselvask.

  Ligger terrazzoen i baderum eller omklædningsrum kan man risikere, at gulvet bliver glat ved brug af vaskeplejemiddel. Sker dette, kan du bruge sanitetsmiddel eller universalmiddel i stedet for.

   

• Træ

  

  Træ kan have mange forskellige overfladebehandlinger. Det kan være sæbe/lud, olie eller lak. Som udgangspunkt skal træ ikke have for meget vand og rengøringsmiddel.

  Det skal rengøres med et rengøringsmiddel, der passer til den behandling, som træet har fået. Fx sæbe/lud behandling, oliepleje eller er det lakeret, så kan du bruge universalmiddel. Der kan være nogle gulvtyper der ligner træ, men som er laminat. Det er dermed et kunststofprodukt og de har derfor ikke behov for plejemiddel.

   

• Vinyl/PVC

   

  Vinyl som gulvmateriale bliver anvendt til mange forskellige lokaletyper. Der er gulve, som er glatte og der er gulve, som har en vis skridhæmmende effekt.

  Rengøringsmiddel: Universalrengøringsmiddel vil være et typisk valg. Ligger vinylen som et gulv i vådrum, kan du også vælge et sanitetsmiddel, der kan forhindre eventuelle kalkdannelser. Vinyl/PVC er en lukket overflade, som ikke har brug for et plejemiddel.

  Ligger vinylgulvet på et område, hvor der er risiko for, at der kommer mange sorte streger fra fodtøj (sko-mærker), kan du trods alt vælge at vaske med et vaskeplejemiddel en gang imellem. På denne måde giver du gulvet en slags beskyttende hinde, der bevirker, at de sorte streger sætter sig fast.

   

Der er mange måder at gøre rent på. Du er sikkert blevet lært op af en kollega med erfaring. Måske har du også selv lært nye kolleger op.

Det er ikke sikkert at du har haft så meget medbestemmelse i forhold til valg af hvilke klude og mopper, der anvendes på din arbejdsplads. Der kan være mange forskellige overvejelser i forhold til disse valg. Det kan være at der anvendes engangsmaterialer (vådservietter, tørmopper m.m.). Det kan også være flergangsmaterialer (forskellige typer mikrofiberklude, mopper af forskelligt materiale m.m.).

Alt sammen vil være valgt ud fra, at det er det bedste valg til de forskellige rengøringsopgaver. Der kan komme nye lokaler og nye materialeoverflader til. Måske er der behov for justering af rengøringsmetoder og rengøringsudstyr. Her kan du som rengøringsassistent også være med til at give dine kommentarer og erfaringer videre.

Brug altid et rengøringsmiddel, der passer til materialeoverfladen. Det skal også passe til den type snavs, der er. Rengøringsmidlet skal bruges i den dosering, der er skrevet i brugsanvisningen. Der vil også være et sikkerhedsdatablad, her kan du altid læse mere om rengøringsmidlet.

Hvis rengøringsmidlet er faremærket, skal der være en arbejdspladsbrugsanvisning (APB) på rengøringsmidlet også. En APB fortæller om særlige værnemidler, placering af førstehjælpsudstyr m.m. på din arbejdsplads. APB’en er et tillæg til sikkerhedsdatabladet og er således lovkrav, hvis et produkt er faremærket.

Der er siden 2015 udgivet en række hæfter i serien ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer”, i daglig tale omtalt som NIR. Et af hæfterne; ”Rengøring” beskriver metoder til rengøring, som bør bruges på fx hospitaler, daginstitutioner, skoler, primærsektoren m.m.

Metoderne til rengøring handler om, at der bruges rene klude og mopper. Ikke ”nok med”, at de er vasket og klar til dagens arbejde, men her er det selve metoden til rengøring der beskrives. Således må brugte klude og mopper ikke komme tilbage i spand med vand og rengøringsmiddel. Dette er på grund af hensynet til hygiejne og, at du skal foretage rengøring – og ikke risikere at sprede smitte.

Der kan bruges forfugtede klude og mopper, hvor de er klar til brug. Der kan også anvendes kop-metode, hvor du gør kludene og mopperne klar efterhånden, som de skal bruges. Hvis du har forfugtede klude og mopper skal de bruges inden for 8 timer. Er de ikke brugt inden for den tid, skal de håndteres som snavsetøj og sendes til vask.

Uanset hvilket job du har, er det vigtigt, at du bruger kroppen rigtigt og, at du bruger de korrekte arbejdsstillinger. Arbejdsmiljø er både fysisk, psykisk og kemisk arbejdsmiljø. Tænk på det gode arbejdsmiljø i hverdagen. Både for dig og dine kolleger.

Sikkerhed handler bl.a. om at passe på sig selv og andre. I et rengøringsjob kan det fx handle om at kende til korrekt brug af rengøringsmidlerne, kende til sikkerhedsdatabladene og arbejdspladsbrugsanvisningerne (APB).

Det handler også om, at du kender til hvilke værnemidler, der skal anvendes i de forskellige situationer. Det kan være værnemidler som fx handsker, briller, masker, skridhæmmende fodtøj, forklæder og overtrækskitler.

Tag kontakt til din arbejdsmiljørepræsentant (AMR) på din arbejdsplads, hvis du har særlige spørgsmål om arbejdsmiljø eller sikkerhed.

Det handler om at vise forståelse for situationen. Uanset hvor du gør rent, er det vigtigt, at du viser en god forståelse for de borgere, patienter, medarbejdere, kunder og kolleger, som du gør rent hos.

Som professionel rengøringsassistent har du kendskab til de faglige emner i rengøringen. Og naturligvis udfører du rengøringen med stor respekt for det at træde ind i kundens lokaler, som på plejecentrene og andre institutioner er kundens private hjem.

Der kan være situationer, hvor du synes, du har brug for at tale herom med en kollega. Det kan være faglig sparring om en konkret rengøringsopgave.

Det kan også være en samtale med en kollega eller din leder, hvis du har haft en oplevelse med en patient, en beboer eller kunde, som du synes var vanskelig. Husk til enhver tid din tavshedspligt, men der kan være situationer, hvor du netop har behov for at få talt en situation, du har oplevet, igennem.

På nogle arbejdspladser vil det være din opgave som rengøringsassistent at håndtere vasketøj. Dette afsnit handler om almindelige vaskemidler, vaskmidler med desinfektion, gelatineposer (”smelteposer”) og hygiejne.

Der kan være vask af klude og mopper, som du og dine kolleger har brugt ved rengøringen. Der kan også være vask af borgernes eget private tøj på fx plejecentre og institutioner.

Det er vigtigt at du kan vælge korrekt vaskemiddel og dosering heraf. Vaskemidler kan ligesom rengøringsmidler have miljømærker som Blomsten og Svanen.

Ved særlige behov kan der vælges et vaskemiddel med desinfektionseffekt. Det kan fx være nødvendigt ved vask af tøj, hvor beboeren måske har haft en smitsom sygdom. I mange tilfælde vil man vælge vask ved høj temperatur – men det tåler tøjet måske ikke: Hér kan du i stedet vælge et vaskemiddel med desinfektionseffekt.

Det er også muligt at du får brug for at bruge gelatineposer (”smelteposer”). De ligner plastposer, men de er fremstillet af vandopløseligt gelatine, dvs. de opløses i vaskemaskinen i løbet af vaskeprocessen. De kan med fordel anvendes som emballage til inficeret tøj eller rengøringsklude eller mopper. På denne måde skal kollegaen, der håndterer vasketøjet, ikke i berøring med inficeret vasketøj.

Hvis det inficerede tøj, klude eller mopper er våde, er det vigtigt, at de pakkes ind i noget tørt vasketøj, inden de lægges i gelatineposen. Ellers vil gelatineposen blive opløst undervejs til vaskeriet.

Ved hvilken temperatur de enkelte stykker tøj, mopper og klude skal vaskes ved kan være en omfattende beskrivelse. Generelt kan man sige at ved jo højere temperatur der vaskes ved, des større er sandsynligheden for at opnå en bekæmpelse af bakterier og smitte.

På større vaskerier vil der være adskilte lokaler for urene og rene tekstiler. Det samme gælder for medarbejderne. På mindre vaskerier i fx et plejecenter bliver vasketøjet håndteret af et par enkelte medarbejdere. Hér er det meget vigtigt at være opmærksom på, hvornår og hvordan man bevæger sig fra det ”urene” område til det ”rene” område - og omvendt og følger de procedurer vedr. hygiejne, der er beskrevet.

Der kan også være særlige beskrivelser til håndtering og betjening af maskinerne. Det kan være i forhold til rengøring og desinfektion af håndtag, sæbeskuffe, gummikant, glas m.m. Det kan være i forhold til håndtering af vaskeposer, vaskekurve og net. Hvornår og hvordan disse dele bliver vasket m.m. Netop for at undgå, at der bringes smitte fra én borger til en anden.

For at undgå at du selv bliver smittet ved håndtering af vasketøj, er det nødvendigt med en god hygiejne og en god håndhygiejne. Værnemidler er en selvfølge, det kan være handsker, forklæder, maske og visir.

I den Rammekontrakt, som Staten/Moderniseringsstyrelsen har indgået  vedr. rengøring, bliver der stillet nogle forskellige krav til rengøringsydelserne og til rengøringsmidlerne.

Rengøringsmidlerne skal bl.a. leve op til kriterierne fra miljømærkerne Blomsten og Svanen. 

Det er altid nogle store beslutninger at vælge rengøringsudstyr, vogne og rengøringsmidler.

De valg, der bliver taget, vil være langsigtede dels pga. licitationer og indkøbsaftaler og dels pga. at mopper skal passe til øvrigt udstyr f.eks. skafter og vogne. Det er selvfølgelig også vigtigt, at rengøringsudstyret passer til rengøringsopgaverne og de materialer og overflader, der skal renholdes. Dvs. kommer der nye lokaler, overflader, materialer eller at eksisterende lokaler får et ændret brug, kan det betyde, at behovet for rengøringsudstyr ændrer sig.

Det vil altid være vigtigt at overveje, om det er det korrekte udstyr, der anvendes. Om det skal være brug af flergangsartikler eller engangsartikler (klude og mopper). Der må opstilles ressourceforbrug i forhold til valget af engangs- eller flergangs materialer, og det må også vurderes i forhold til hygiejnen, hvad der er det bedste valg.