Ordbog

Få styr på nogle af de vigtigste begreber i spareforslagene.

Jobbank

Nogle kommuner og regioner har etableret en jobbank, hvor opsagte og afskedigede medarbejdere indgår, og hvor de har en fortrinsret til at søge ledige stillinger i den pågældende kommune/region.

Jobrotationsordningen

Når en privat eller offentlig arbejdsgiver indgår en aftale om jobrotation, sendes en medarbejder på (efter)uddannelse og en ledig ansættes som vikar for den pågældende til overenskomstmæssig løn. Jobrotation er et godt redskab til at få opkvalificeret faste medarbejdere, uden at virksomheden behøver at mangle arbejdskraft. Jobrotation er samtidig en god mulighed for den ledige til at komme ind og få erfaring på en arbejdsplads.

Kontrolbud (se også Udbudsmateriale)

Begrebet ”kontrolbud” anvendes i forbindelse med udarbejdelse af *udbudsmateriale.
Kontrolberegning kaldes det, når kommunen/regionen har lavet en intern målestok for, hvad omkostningerne ved opgavevaretagelsen var før udbuddet. Kontrolbud kaldes det, når den udbydende institution selv afgiver et egentligt bud ud fra udbudsmaterialet.

Lokalaftale inden for uddannelse

En lokalaftale kan for eksempel sikre principper for arbejdet med lokal uddannelsesplanlægning, hvad angår generel efteruddannelse. Men det kan også være en plan aftalt direkte med kommunen om sikring af efteruddannelse, som målrettet skal understøtte ændrede arbejdsfunktioner og krav. En sådan aftale kunne samtidig afklare eksempelvis brug af jobrotation med videre.

Løntilskudsjob

(Se Virksomhedspraktik – løntilskudsjob)

Merbeskæftigelse

(Se Virksomhedspraktik – løntilskudsjob)

Udbud – udbudsmateriale (se også Kontrolbud)

At en opgave kommer i udbud vil sige, at kommunen eller regionen beder private virksomheder om at udføre opgaven på kommunens vegne. Kommunen eller regionen udarbejder et udbudsmateriale, hvoraf det fremgår, hvad der skal indgå i tilbuddet, og hvilke krav der skal stilles til leverandøren. Kommunen kan vælge at gå efter ”laveste pris”, hvor det alene er prisen, der afgør, hvem der vinder udbuddet, eller kommunen kan vælge at gå efter ”økonomisk mest fordelagtige bud”, hvor der kan vælges ud fra andre hensyn end prisen, fx kvalitet, arbejdsmiljø og personaleforhold.

Udlicitering

Udlicitering er, når en kommune eller en region overdrager en opgave til en ekstern leverandør, som kommunen/regionen alternativt kunne have løst selv. Det sker som regel efter en udbudsrunde, og et *udbud kan således ende med en udlicitering.
Ved en udlicitering er det stadig kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at stille ydelsen til rådighed for borgerne. Det er altså alene produktionen og leveringen af ydelsen samt arbejdsgiveransvaret, der er overladt til leverandøren. Det overordnede ansvar for ydelsen, herunder hvilken kvalitet og hvilket omfang en serviceydelse skal have, bliver fastholdt i kommunen. Kommunen skal også fortsat finansiere ydelsen, kontrollere den, behandle klagesager mv.

Virksomhedsoverdragelse

Der er tale om virksomhedsoverdragelse, når en virksomhed eller en del heraf overdrages fra én juridisk enhed til en anden, for eksempel når en offentlig virksomhed privatiseres. Virksomhedsoverdragelse er reguleret ved Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Som udgangspunkt fortsætter de ”overdragne” medarbejdere i deres nuværende ansættelse på de samme vilkår. Sker der væsentlige ændringer i arbejdsforholdene i forbindelse med overdragelsen, for eksempel omkring arbejdstid, lønforhold eller lignende, skal de som minimum varsles med en tidsfrist, der svarer til den enkelte medarbejderes opsigelsesvarsel. Vilkårene kan generelt ændres med det opsigelsesvarsel, der gælde for de forskellige vilkår. Det vil for de fleste vilkår betyde, at de kan ændres ved udgangen af overenskomstperioden. Endelig er medarbejderne (heller) ikke beskyttet mod afskedigelser. En afskedigelse kan dog ikke begrundes med selve virksomhedsoverdragelsen, men ud fra usikkerhed om – eller forventninger til – arbejdsmangel. 

Virksomhedspraktik – løntilskudsjob

Krav om merbeskæftigelse: Ansatte i løntilskudsjob skal altid være en ekstra hjælp, eller det man kalder en merbeskæftigelse.
Det er et krav i lovgivningen, at tillidsrepræsentanten for den faggruppe, hvor den aktiverede skal ansættes, sammen med lederen skal vurdere, om kravet om merbeskæftigelse er opfyldt.
Er tillidsrepræsentanterne ikke enige, skal sagen afgøres ved en voldgift mellem den lokale FOA-afdeling og den pågældende kommune/region.
Merbeskæftigelsen vil være opfyldt, hvis den aktiverede ikke udfører arbejdsfunktioner, som er nødvendige for at opretholde den politisk fastsatte service. Aktiverede må ikke erstatte fastansatte eller være ordinær vikar. Ligesom der ikke må ansattes aktiverede under et evt. ansættelsesstop. Arbejdspladsen skal kunne fungere og levere den politisk fastsatte service, uden at den aktiverede medregnes. Forholdet mellem ordinært ansatte og ledige: På arbejdspladser med 0–50 ansatte må der højst være én ansat i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob for hver 5 ordinært ansatte. Hvis der er mere end 50 ansatte, er forholdstallet én for hver 10 ordinært ansatte.

Væsentlige ændringer

Væsentlige – eller betydelige – ændringer er ændringer, hvor beskæftigelsen er truet, løn- og ansættelsesforholdene ændres betydeligt, eller opgaverne og/eller den fysiske placering skifter for de berørte medarbejdere. For den enkelte medarbejder er det altid en konkret vurdering, om de konkrete vilkårsændringer er væsentlige. Dog er ændringer i beskæftigelsen altid væsentlig.

Der er skærpede krav til drøftelse (”forhandling”) i MED af alle de beslutninger, som kan medføre ”betydelige ændringer” for medarbejderne, herunder virksomhedsoverdragelse eller afskedigelse.
MED-rammeaftalen §7, stk.5.