Veje til indflydelse - budget

I har ret til information før beslutning

Medarbejdernes repræsentanter i MED-systemet skal informeres om alle forhold om budget og økonomi, der har eller kan få betydning for medarbejdernes arbejdsforhold.

Informationspligten gælder ledelsen i regionen, kommunen og på arbejdspladsen. Det kan fx være før budgettet bliver vedtaget i kommunalbestyrelsen, eller før rammebesparelsen bliver udmøntet på jeres institution.

I skal informeres før ledelsen træffer sin beslutning.
MED-rammeaftalens § 7 stk. 4, 5 og 6.

I har ret til at drøfte med den besluttende ledelse

Jeres drøftelser i MED-systemet skal ske med den leder eller ledelse, der har kompetencen til at træffe beslutning i sagen. Det kan også være den leder, der har kompetencen til at indstille en beslutning til det politiske niveau. Det betyder at MED-Hovedudvalget får en særlig rolle, når det gælder budgettet.
MED-rammeaftalen § 5.

Budgettets konsekvenser skal drøftes i hoved-MED

I MED-rammeaftalen er der også et krav om, at MED-Hovedudvalget skal mødes med ”kommunens politiske ledelse” mindst én gang om året for at drøfte budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold.
MED-rammeaftalens § 9, stk.3.

Ved denne drøftelse har I krav på en redegørelse for sammenhæng mellem opgaver og ressourcer.
Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne § 5.

Hold øje med at de aftalte procedurer for drøftelser og inddragelse bliver overholdt af ledelsen

Der skal være lokale retningslinjer, for hvordan drøftelser om ”Budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold” skal foregår i jeres MED-system. Dvs. der skal ligge retningslinjer for proceduren; fx hvem der skal inddrages hvornår. Hold øje med at den bliver overholdt af ledelsen, så I bliver inddraget de steder, der er blevet aftalt. Retningslinjerne er aftalt i MED-hovedudvalget mellem ledelsen og jeres medarbejderrepræsentanter. Eksisterer de ikke allerede skal de aftales. Spørg din MED-repræsentant i MED-hovedudvalget, hvis du ikke kan finde hjælp i retningslinjen.
MED-rammeaftalens § 8, stk. 3, 1. punkt.

Stil krav om tilstrækkelige information og tid til forberedelse og indhentning af mandat

I alle MED-udvalg skal ledelsen give den information, som er nødvendig for, at I har overblik over alle de konsekvenser, budgettet kan få. I skal også have reel mulighed for at tale med de medarbejdere, I repræsenterer (baglandet). Og I skal have mulighed for at forberede drøftelsen i MED-udvalget om budget og økonomi.

Bed om skriftlig information til jeres MED-møder og lav en mødeplan

I kan bl.a. bede om skriftlig information målrettet jeres MED-udvalg. I kan også aftale en mødeplan, der giver mulighed for at drøfte budget og økonomi på forskellige tidspunkter i løbet af året.

I bør som minimum allerede i foråret have mulighed for at drøfte input til det kommende års budget. I skal også have mulighed for at give input til drøftelsen i MED-hovedudvalget før mødet med politikerne. Og I bør have mulighed for at drøfte udrulningen af budgettet forud for, at jeres leder træffer beslutninger om udmøntningen af det aktuelle budget.

Læs mere om budget for tillidsvalgte her.

Ved ”betydelige ændringer” skal I være opmærksom på at den skærpede pligt til drøftelse bliver overholdt

Nogle af besparelsestiltagene indebærer det, man kalder ”betydelige ændringer” (Se ordbog). Politikere og forvaltning har en skærpet pligt til drøftelse, hvis der i budgettet eller i de konkrete spareforslag, er tale om beslutninger, der kan medføre ”betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene. Det kan blandt andet være beslutning om udlicitering.

Denne drøftelse skal følge de retningslinjer, der er vedtaget i MED-hovedudvalget om større rationaliserings- og omstillingsprojekter.
MED-rammeaftalen § 8, stk. 3, 2. punkt.

Drøftelsen skal tage form som en egentlig forhandling, hvor I og ledelsen forsøger at opnå enighed om fx, hvordan hele forløbet omkring udbuddet og en eventuel udlicitering skal foregå. Ofte skal denne forhandling ske i MED-hovedudvalget, fordi det er politikerne i kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om udbud.

Hvis I ikke er direkte repræsenteret i MED-Hovedudvalget, har I alligevel mulighed for at deltage.
MED-rammeaftalen § 7, stk. 6.

Træk i nødbremsen, hvis ledelsen ikke overholder sin informationspligt

Hvis ledelsen ikke overholder sin informationsforpligtelse i henhold til MED-rammeaftalens § 7 stk. 4 – 6, kan du ”trække i nødbremsen”.

Læs mere om MED-aftalen og om brug af informationspligten.

Som tillidsrepræsentanter kan I altid bede ledelsen om en forhandling om lokale forhold. Fx kan tillidsrepræsentanter forhandle om pædagogmedhjælpernes forhold i forbindelse med udrulning af folkeskolereformen i budgettet.

Det fremgår af TR-aftalens § 11 stk. 2:

”Tillidsrepræsentanten fungerer som talsmand for de medarbejdere, tillidsrepræsentanten er valgt iblandt, og kan over for ledelsen forelægge forslag, henstillinger og klager fra medarbejdere samt optage forhandling om lokale spørgsmål.”

Fællestillidsrepræsentanten kan forhandle med eksempelvis forvaltningen på vegne af hele pædagogmedhjælpergruppen.

På institutionsniveau kan den enkelte tillidsrepræsentant bede den leder, som har magt og agt til at rulle budgettet ud (typisk institutionens leder), om forhandling om en faggruppes forhold, når deres opgaver vil blive ændret som følge af budgettet.

Ledelsen kan ikke nægte at forhandle spørgsmålet med den relevante tillidsrepræsentant.

Hvis ledelsen ikke vil optage forhandling om spørgsmålet, skal I sikre, at forhandlingsanmodningen er sket skriftligt (send en e-mail), og at afslag bliver givet skriftligt.

Får I afslag kan jeres lokale FOA-afdeling rejse sagen som et brud på TR-aftalen.
TR-aftalens § 11 stk. 2

Hovedaftalen er afdelingens formelle adgang til forhandling med kommunen eller regionen. FOA og 3F har fælles hovedaftale. I kan bede afdelingen om at forhandle besparelserne med kommunen.

Afdelingen kan bruge § 2 som ”knage” til at starte en forhandling om besparelserne:

Ӥ 2. Samarbejde og organisationsfrihed
Stk. 1
Hovedaftalens parter er enige om at fremme et godt samarbejde og virke for rolige og stabile arbejdsforhold på tjenestestederne.
Stk. 2
KL og den enkelte kommune/den øvrige ansættelsesmyndighed vil hverken direkte eller indirekte lægge hindringer i vejen for, at de ansatte organiserer sig i forbund, der er omfattet af hovedaftalen.”
Hovedaftalens § 2

Pressen er som regel altid interesseret i, hvordan politikernes økonomiske beslutninger påvirker borgere i dit lokalområde.

Derfor kan I bruge pressen til at informere borgerne om, hvordan kommunens eller regionens besparelser kan komme til at påvirke dem, og det kan være med til at starte en debat i offentligheden.

Send et læserbrev, et debatindlæg eller en pressemeddelelse til den lokale ugeavis eller den regionale avis. Husk også at kontakte de regionale tv-stationer. Der er størst mulighed for at få noget i pressen, hvis I kontakter redaktøren eller journalisten direkte og kommer med eksempler på, hvad kommunens besparelser får af konsekvenser for borgerne.

• Glem systemordene.
  Brug for eksempel ikke ord som hverdagsrehabilitering og velfærdsteknologi, når I taler med pressen. Forklar problemerne på hverdagsdansk.
• Husk borgervinklen
  Hvad betyder det for eksempel for rengøringsniveauet på skolen, når rengøringen skæres ned med en tredjedel? Det går ud over den kvalitet, borgerne betaler for.
• Brug en konkret historie
  Hav gerne en konkret ”case” eller medlemshistorie klar, for eksempel nogle medlemmer, der er blevet udliciteret og som kan fortælle om konsekvenserne både for dem selv og de involverede borgere.
• Lav miniundersøgelser
  Hvor mange steder i jeres område bruges der robotstøvsugere, spiserobotter osv. En undersøgelse med konkrete facts kan være krogen til at få fat i medierne og starte en debat.

Det er ikke alting, der er egnet til at blive dokumenteret med tal. Nogen gange er der behov for at vise historien bag tallene frem. Men det kan også være et supplement til tallene at fortælle, hvordan tallene giver sig udslag for rigtige mennesker i virkeligheden.

Historier fra praksis, kan være konkrete begivenheder, som virkelige mennesker har oplevet, eller det kan være en illustrativ historie, der skaber en sammenhæng og en dybere forståelse af en problemstilling.

Det er vigtigt at skelne og oplyse helt klart, hvad der er fiktion eller en tænkt situation, og hvad der er virkelighed. Hvis det er en virkelig case, skal I kunne dokumentere det. Men der kan være hensyn til ansatte, der ikke ønsker at stå frem, eller borgere, der er tavshedspligt overfor.

Praksishistorier kan fortælle om mange forhold. Her er nogle ideer. Find selv på flere.

• Hvad skal en dement have hjælp til? Hvordan er dagen for en dement, der får god hjælp? Hvordan er dagen, hvis der ikke er de samme ressourcer?
• Hvordan kan der tages imod et gæstebarn i dagplejen? Hvilken betydning har det for barnets og forældrenes oplevelse af kvalitet?
• Hvordan er dagen i en børnegruppe, hvor et eller flere børn ikke trives?
• Hvilke observationer og opgaver løses samtidig med at en borger får hjælp til rengøring?
• Hvad kan spares, hvis der er fokus på tidlig opsporing og forebyggelse
• Hvad sker der ved måltider? Hvilke ernæringsmæssige, hygiejniske, aktivitetsfaglige, genoptrænende m.v. elementer indeholder måltidet? Hvilke problemer opstår der, hvis børn/ældre/patienter ikke spiser nok/det rigtige?
• Hvilken hjælp og information har patient og pårørende brug for, når en borger kommer hjem fra et sygehusophold? Hvem skal orienteres og inddrages i kommunen? Hvordan bliver situationen efter udskrivning, hvis der ikke er ressourcer nok til at møde behovene?

Læs også FOAs guide til god dokumentation.

Lobbyisme lyder måske som noget med slipsemænd i Bruxelles. Men det kan også bare betyde uformelle kontakter. Altså kontakt, der ikke er formelle møder og forhandlinger, som man har ret til, men uformelle snakke uden en dagsorden og et referat. Der kan godt være lidt flydende grænser til det formelle. F.eks. anmoder man ofte ikke formelt om en forhandling, men spørger bare, om man ikke lige kan mødes. Det kan være en fordel at man kan tale mere frit, når man mødes uformelt, hvis man har en god og tillidsfuld relation. Men hvis man gerne vil have et referat, man kan bruge i andre sammenhænge, er det bedre med et formelt møde. (Se “Indflydelse gennem forhandlingsretten” herover). Lobbyisme har den fordel, at man hurtigt kan komme i dialog. Man kan snakke om ting, som ikke er klar til at blive behandlet formelt endnu.

• Prøv at skabe jer overblik over hvilke kontakter I har.
• Skriv en liste med alle de personer og interessenter, der har indflydelse på det, I gerne vil påvirke. Det kan være forvaltningsfolk, chefer og politikere i jeres kommune eller region. Det kan også være andre vigtige meningsdannere.
• Overvej hvilke adgange I har til hver enkelt. Måske har I møder med vedkommende. Måske har I private relationer. Nogen gange kan adgangen være indirekte. Det vil sige, at I har adgang til nogen, som igen har adgang til andre.

Det kan være en god idé systematisk at opbygge relationer til dem, der er tæt placeret på de beslutninger, man har interesse i.

Prøv at tænke på hvad du har at give disse mennesker. Har du informationer eller viden, som de kan have interesse i? Uformelle relationer fungerer bedst hvis de er gensidige.

Kontakterne kan bruges på flere måder:

• I kan få informationer fra dem. Hvilke beslutninger er på vej?
• I kan prøve at påvirke deres holdninger med argumentation og dokumentation. Se FOAs guide til god dokumentation.
• I kan tilbyde dem opbakning til gennemførelsen af beslutningerne, hvis beslutningerne bliver acceptable. (Det kræver at I har kollegernes opbakning og ved hvad I kan få dem til at bakke op om)
• Hvis kontakterne i forvejen er på jeres side, kan I prøve at klæde dem på med viden og argumenter. Så kan de bedre fremme jeres sag. Se FOAs guide til god dokumentation.

Aktivisme er aktiviteter du og dine kolleger kan lave sammen for at gøre opmærksom på jeres holdninger til forskellige beslutninger. Aktivisme kan være store fælles arrangementer med mange deltagere eller små sjove happenings med få deltagere. Hvis I gerne vil i pressen kan aktivisme være en god måde at gøre historien lidt spændende og skabe billeder til.

Der er nærmest ingen grænser for, hvordan man kan lave aktivisme. I kan selv finde på gode idéer, eller I kan lade jer inspirere af idéerne på siden her.

Måske er I en lille gruppe, som kan udvikle idéerne, engagere deltagere, sørge for det praktiske og koordinere med FOA afdelingen. Måske er I mange samlet og må fordele opgaverne og finde måder at samle op og koordinere.

Det er godt at skabe mulighed for, at man kan være med på sin egen måde, hvad enten man er bedst til det kreative eller det praktiske. Sociale medier kan måske være en hjælp til at holde kontakt og koordinere. Eller I kan bruge dem til at sprede jeres budskaber.

• Budskabet skal være klart. Test om udenforstående kan forstå det.
• Aktivisme må gerne vække debat, så budskabet må gerne have lidt kant.
• Aktivisme skal vække sympati hos offentligheden. Tænk over hvad almindelige mennesker vil have sympati for.
• Aktivisme må meget gerne være sjovt.
• Det skal være sjovt at være med.
• Være realistisk omkring hvor mange I kan få med. Lav gerne små sikre succeser.