Som medlem af FOA har du i PenSam en opsparing til alderspension og mulighed for at få hjælp eller udbetaling, hvis du bliver syg eller mister livet. Hvis du er ansat på en FOA-overenskomst, indbetaler din arbejdsgiver et beløb til din pension hver måned. De fleste FOA-medlemmer har deres pensionsordning i PenSam. Pensionsordningen sikrer dig og din familie gennem hele livet, og den omfatter også en sundhedsordning, hvor du kan få rådgivning ved sygdom og betalt for behandlinger.
Når du går på pension, kan du få penge udbetalt fra PenSam, så længe du lever, som supplement til din folkepension og ATP. Du kan få udbetalt pensionen fra PenSam nogle år før, du kan gå på folkepension – for eksempel samtidig med efterløn. Du kan også få delpension, hvis du går ned i arbejdstid.
Fra sundhedsordningen i din pension kan du få rådgivning ved sygdom og betalt for forskellige behandlinger.
Benyt dig af sundhedsordningen
Du er også forsikret undervejs i dit arbejdsliv ved:
Det er en god idé nu og da at tjekke, om din pensionsordning stadig passer til dit behov. Det gælder særligt, hvis:
På PenSams hjemmeside kan du få mere hjælp og rådgivning.
PenSam sørger for arbejdsmarkedspension til dig og 480.000 kolleger, der arbejder inden for FOAs fagområder.
I PenSam er du medlem af et fællesskab, hvor du og dine kolleger sikrer hinanden. Der er ingen aktionærer, der skal tjene penge på din pension i PenSam. Alt overskud går til dig og de andre medlemmer.
Pensionen i PenSam følger en enkel model med fokus på det, der passer til dig og dine kolleger. Der er sikkerhed for dig og familien – fra den første dag du indbetaler, og så længe du lever. Den livsvarige alderspension udgør sammen med forsikringer ved sygdom og dødsfald et økonomisk sikkerhedsnet.
PenSam har fokus på de bedst mulige pensionsløsninger og en effektiv administration - og en klar holdning til, hvad din pension bliver investeret i.
Som medlem har du mulighed for direkte medindflydelse på pensionen igennem PenSams medlemsdemokrati.
En arbejdsmarkedspension er en pensionsordning, hvor lønmodtagerne får ret til pension som led i ansættelsesforholdet − pensionsbidraget er en procentdel af lønnen. For offentligt ansatte er det mellem 12 og 18 % og for private er det mellem 9 og 11 %. Aftalegrundlaget for de fleste af de arbejdsmarkedspensionsordninger, PenSam administrerer, er overenskomster og aftaler, som FOA og Leder-Forum har indgået med arbejdsgiversiden.
Læs mere om arbejdsmarkedspension og hvorfor du har din pension i PenSam