10 argumenter mod udlicitering

Pris og kvalitet hænger sammen. Når et tilbud er for godt til at være sandt, så er det det som regel også.

Prisen for et urealistisk lavt tilbud skal betales enten på den ene eller anden måde. Det kan være at kvaliteten bliver dårligere, eller at omkostningerne bliver større end forventet.

Udlicitering vil ofte presse medarbejderne og øge arbejdstempoet udover, hvad man kan holde til.
Samtidig er selve udbuds- og udliciteringsforløbet en voldsom belastning for de berørte medarbejdere.

Udlicitering giver ofte dårligere løn- og ansættelsesforhold for de medarbejdere, der skifter fra offentlig til privat beskæftigelse.

Gode udbudskrav og krav undervejs i kontrakten kan begrænse løndumping og sikre medarbejderne mod forringelser i den samlede timeløn.

En mere indirekte måde at spare på lønudgifterne er at erstatte erfarne, uddannede medarbejdere med enten nyuddannede eller ufaglært arbejdskraft.

Virksomhederne undgår virksomhedsbeskatning ved at sørge for, at de ikke har overskud. Flere store virksomheder finansierer fx deres drift gennem dyre interne lån fra datterselskaber i Luxemburg.

Der er flere udgifter forbundet med at lave udbud og udlicitere, end de fleste kommunale politikere og direktioner umiddelbart har for øje. Udgifterne består fx af udgifter til de konsulenter og medarbejdere, som skal lave udbudsmaterialet og føre kontrol med leverandørerne, når kontrakten er indgået.

Kommunen må altså flytte midler fra arbejdet med kerneopgaven til arbejdet med at beskrive den og kontrollere den.

Lov om virksomhedsoverdragelse beskytter ikke medarbejderne mod fyringer eller nedsat arbejdstid ved en udlicitering. Kommunens samlede omkostninger ved afskedigelser skal derfor med i det samlede regnestykke, men det er de sjældent.

Udlicitering handler groft sagt om at styre ved at opdele kommunens opgave i mindre bidder, som er detaljeret beskrevet, så private virksomheder let kan give et bud på prisen.

Mange kommuner trækker i modsat retning. De fokuserer på sammenhængen mellem delopgaver, mere flydende faggrænser og fleksibel hjælp med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og den forskel, arbejdet skal gøre.

Når den offentlige sektor får lov til at deltage i konkurrencen på lige vilkår med de private viser det sig ofte, at arbejdspladserne er konkurrencedygtige.

En analyse om kontrolbud viser, at kommunerne vinder opgaven i omkring halvdelen af de tilfælde, hvor de har afgivet et kontrolbud.

Tillidsbaseret styring giver de effekter på bundlinjen, som udlicitering ikke ser ud til at gøre. De offentlige arbejdspladser, som arbejder med tillid til medarbejderne, når bedre i mål og ofte med færre ressourcer, fordi de skræller unødige arbejdsgange og dokumentation af, skaber engagement og giver plads til ideer, som forbedrer arbejdet.