Sådan får du hjælp af FOA

Brug din tillids- og/eller arbejdsmiljørepræsentant

I FOA Vendsyssel har vi lidt over 200 tillidsrepræsentanter (TR), suppleanter for tillidsrepræsentanterne (TRS) og arbejdsmiljørepræsentanter (AMR).

FOAs tillidsrepræsentanter er sammen med FOA Vendsyssel klar til at hjælpe dig hvis du får brug for det!

Vi har uddelegeret en del opgaver til TR - for vi tror på at opgaver og problemer på arbejdspladsen bedst løses så tæt ved vores medlemmer som muligt - på arbejdspladserne.

Det er FOAs medlemmer, der har valgt TR på de enkelte arbejdspladser og derfor er TR de naturlige problem- og opgaveknusere på arbejdspladsen.

FOAs TR/AMR vil meget gerne hjælpe dig og de vil spørge FOA Vendsyssel til råds hvis de skal have hjælp til at løse opgaven!

Det betyder at når FOA Vendsyssels medlemmer skal have hjælp i faglig spørgsmål skal vejen omkring TR. Det er derfor du vil blive spurgt om du har kontaktet din tillidsrepræsentant - hvis du ringer til FOA Vendsyssel om et problem eller en opgave!

Ingen TR????
Det er dog ikke alle arbejdspladser, der har deres egen FOA-TR. Er du på en arbejdsplads hvor FOA ikke har en TR er du meget velkommen til at kontakte FOA Vendsyssel direkte!

FOA Vendsyssel