Generalforsamlinger i FOA Vendsyssel

Generalforsamlingen er FOA Vendsyssels højeste myndighed.

Her drøfter og tager FOA Vendsyssels medlemmer de beslutninger, som medlemmerne ønsker. Mellem generalforsamlingen er det så bestyrelsens og de i afdelingens ansattes pligt at efterleve generalforsamlingsbeslutningerne.

Generalforsamling afholdes hvert år i april og indkaldes med et varsel på minimum 4 uger her på FOA Vendsyssels hjemmeside og i lokalpressen.

Generalforsamlingen gennemføres efter en udsendt dagsorden og ledes via en forretningsorden af to valgte dirigenter.

Punkterne Indkomne forslag og Valg skal indgå i dagsordenen på afdelingens ordinære generalforsamlinger. 

Det er op til medlemmerne i FOA Vendsyssel at fremsætte forslag til behandling på generalforsamlingen.

Generalforsamlingen vælger på forskellige år afdelingsformand, afdelingsnæstformand og en faglig sekretær, der alle ansættes på fuld tid på afdelingskontoret. Ovenstående udgør daglig ledelse.

Endvidere vælger generalforsamlingen yderligere 7 bestyrelsesmedlemmer.

Sammen med ovenstående daglige ledelse og de 7 bestyrelsesmedlemmer er de tre sektorformænd fra henholdsvis Social- og sundhedssektoren, Pædagogisk sektor og Servicesektoren de tre sektorer, udgør de FOA Vendsyssels bestyrelse.

Alle forslag, som ønskes behandlet på FOA Vendsyssels generalforsamling herunder ændring af lovene og forslag til valg af medlemmer til afdelingsbestyrelsen skal indsendes til FOA Vendsyssel med et varsel på mindst 2 uger.

Afdelingslove04042022 pdf

Referat generalforsamling 2020

Referat generalforsamling 2023