Gode vilkår kommer ikke af sig selv

Hans Anders Petersen og Annette Bendix; Gode vilkår kommer ikke af sig selv. Vi ønsker alle FOA faglige medlemmer, og deres familier en rigtig god sommer.

Nyheder fra FOA Storstrøm juni - juli 2026

Dette nyhedsbrev handler om:
Lokal forankring er vigtig
Deltidsansat? Registrer dig senest 22/6-2026
Kom med til fagenes dage
X i kalender til 2 vigtige datoer
Ændringer i arbejdsgivers pligt til at anmelde arbejdsulykker
Billetter til BonBon-land 2026
Områdekontor Maribo i sommerferien
Nyt fra Seniorklubberne

Formanden har ordet
v/fagforeningsformand Morten Nielsen 

Kære faglige medlemmer
Sommeren står for døren, og det er nu  2 år siden vi rykkede ind på Rådhustorvet i Vordingborg. Jeg kigger i dette nyhedsbrev lidt tilbage på, hvorfor en lokal forankring er vigtig.  Forside fotoet er en reminder til hvad de rigtige OK fagforeninger også har fokus på: gode arbejdsvilkår – herunder FERIE, - ikke bare er noget der kommer ”flyvende”

Lokal forankring er vigtig
Det jeg særligt glæder mig over ved denne beliggenhed, er vores placering i centrum for vores geografiske dækningsområde. Skulle sammenlægningen med FOA Guldborgsund blive stemt igennem på generalforsamlingen i efteråret, – så vil vi fortsat have en placering i centrum.
Det syntes jeg, og den øvrige politiske ledelse i FOA Storstrøm er vigtigt. Vi ønsker at være tæt på vores medlemmer. 
Vi skal være – og forblive, at være tæt på vores medlemmer – trods et stort geografisk dækningsområde. 

Deltidsansat? Registrér dig for at kunne få efterbetaling obs. fristen er senest 22/6-2026
Er du medlem af FOA? Og er du eller har du været deltidsansat og har du indimellem taget ekstra timer? Så kan du have krav på ekstra betaling.
For at kunne fremsætte krav på eventuel efterbetaling, så er det vigtigt, at du registrerer dig via formularen nedenfor senest den 22. juni 2026. Læs mere her

Sæt X i kalender;  2 vigtige datoer i november. 
FOA Storstrøms ordinære Generalforsamling holdes 9/11-2026. Det vil vi også skrive meget mere om i de kommende nyhedsbreve.
Skulle det her blive besluttet at gå videre med en sammenlægning med FOA Guldborgsund, så holdes der stiftende generalforsamling den 25/11-2026.

Tag din kollega under armen - og  Kom til Fagenes Dage – to dage med faglighed, fællesskab og koncerter 
Kom med til to inspirerende dage fyldt med faglighed, fællesskab og oplevelser – i en unik blanding af festival og fagmesse. Kom til Fagenes Dage den 2. eller 3. oktober i Messe C i Fredericia.
Hvordan ser fremtidens fag ud – og hvad kan vi lære af hinanden på tværs?  Den 2. og 3. oktober 2026, inviterer FOA til Fagenes Dage i Messe C i Fredericia. Her samles medlemmer fra hele landet til to dage fyldt med faglighed, inspiration og fællesskab – i en unik blanding af festival og fagmesse.

Du kan deltage én eller begge dage, og der vil være mulighed for gratis bustransport fra din lokale fagforening.
Læs mere her  om det foreløbige program for dagene – og hvordan du tilmelder dig 

Ændringer i arbejdsgivers pligt til at anmelde arbejdsulykker 
Denne info bragte vi også i sidste nyhedsbrev – men da det gælder fra 1/7 -26 bringer vi den igen:
Nye regler fra 1. juli 2026: 
Fra 1. juli 2026 ændres anmeldereglerne:

Arbejdsgiver har fortsat pligt til at anmelde arbejdsulykker
Pligten indtræder nu først, hvis ulykken har medført mindst 3 dages fravær (i stedet for mindst 1 dag som i dag)
Reglen om ulykker uden fravær ændres ikke:
Hvis ulykken kan give ret til erstatning eller ydelser, skal den fortsat anmeldes senest 14 dage efter ulykken.

Der er vedtaget ændringer i reglerne for, hvornår arbejdsgiver skal anmelde arbejdsulykker. 

Ændringerne har betydning for både medlemmernes rettigheder og den daglige rådgivning på arbejdspladsen.

Hvad er den vigtigste anbefaling til medlemmer?

At de:
 Reagerer hurtigt
 Beder om anmeldelse skriftligt
Kontakt din tillidsrepræsentant og/eller FOA Storstrøm

Billetter til BonBon-Land 2026:
Medlemstilbud til FOA Storstrøms faglige medlemmer:
Som faglig medlem, kan du igen i år,  købe billetter med rabat til BonBon-Land til sæsonen 2026
Billetterne kan bruges en "hvilken som helst åbningsdag" i sæsonen 2026
Billetterne koster kr. 209 pr. stk.
Billetter kan købes hos FOA Storstrøm i åbningstiden, men ved forudgående henvendelse til fagforeningen.  Du kan betale kontant eller med mobile pay.
Læs mere her

 

Områdekontor Maribo i sommerferien:

Kontoret i Maribo holder sommerferielukket: uge 28, 29, 30 og 31. 
Nødtelefoner
Har du akut brug for at komme i kontakt med os? Så finder du vores nødtelefoner her og på hjemmesiden

Nyt fra seniorklubberne: 
Er du på vej på pension? Vil du fortsat gerne være en del af et FOA fagligt fællesskab?
Så har vi i FOA Storstrøm fire aktive seniorklubber i vores geografiske dækningsområde. Læs mere om de 4 seniorklubber i FOA Storstrøm her

Har du spørgsmål til Seniorklubberne – eller er du i tvivl om hvilken klub du ”hører til” ?
– Så kan du også kontakte politisk ansvarlig for seniorklubberne:
Annette Bendix på tlf. 5357 6178  


På vegne af FOA Storstrøm, ønsker jeg alle en god sommer  

Morten Nielsen
fagforeningsformand
FOA Storstrøm

Fagforeningsformand Morten Nielsen