På døgnområdet må sikkerheden komme før vagtplanen

Af: Inge-Marie Krøier

“Kan vi ikke bare samle vagterne og skære lidt i hviletiden?” Sådan lyder det ofte, når vagtplanen ikke går op. På papiret kan lange vagter se ud som en løsning. I virkeligheden kan de være begyndelsen på flere ulykker og et større pres på både medarbejdere og borgere.

Dansk forskning viser, at arbejdstidens tilrettelæggelse har betydning for både sygefravær og risikoen for arbejdsulykker – særligt ved nattevagter og korte hvileperioder mellem vagter.

Træthed sætter dagsordenen
Forestil dig, at din krop kører på reservepumper efter en 14–16 timers vagt uden ordentlig hvile. Det er ikke kun fysik – det er hjernearbejde, opmærksomhed og dømmekraft, der slides ned. Når hviletiden mellem vagter er kort, får kroppen ikke den nødvendige restitution, og risikoen for fejl og ulykker stiger markant.

På Bostedet Aars genkender tillidsrepræsentant Søren Koch Dalsgaard billedet – men også nuancerne. Her er ledelsen opmærksom på belastningen, og lange vagter er ikke noget, man ønsker. Alligevel opstår der situationer, hvor hviletiden kan blive kortere.

- Det kan fx være i forbindelse med personalemøder eller noget i privatlivet, der ikke kunne planlægges. Så laver vi frivillige aftaler, hvor hviletiden bliver kortere. Men det er altid noget, man selv siger ja eller nej til, fortæller han.

Fleksibilitet med en pris

I praksis handler det ofte om at få hverdagen til at hænge sammen. En skole-hjem-samtale, et møde eller uforudsete behov kan gøre det nødvendigt at bytte vagter eller justere hviletiden.

Men som Søren peger på, er det en balance: 

- Det er ikke alt, der kan tænkes ind i en vagtplan. Men vi ved også godt, hvad det kræver at arbejde med borgere med så komplekse problemstillinger som vores.

På bosteder med borgere med svære psykiske lidelser og ofte også somatiske sygdomme og misbrug kræver arbejdet høj faglighed og stort mentalt overskud. Når sygemeldinger opstår, kan presset hurtigt vokse – og så bliver arbejdstiden endnu vigtigere.

Sikkerheden for borgeren – og dig
Når du er træt, falder reaktionsevnen. Det kan betyde fejlmedicinering, manglende observationer og forringet kvalitet i indsatsen. Arbejdstid er derfor ikke kun et spørgsmål om planlægning – det er et spørgsmål om sikkerhed.

Kortere hvile – større risiko

I FOA Nordjylland er budskabet klart:

- Det er ikke ansvarligt at planlægge sig ud af bemandingsudfordringer med meget lange vagter og nedsat hviletid. Det slider på medlemmernes helbred og øger risikoen i arbejdet. Derfor skal hviletiden som udgangspunkt respekteres – men der kan være behov for klare og frivillige aftaler i helt særlige situationer, fx ved personalemøder eller uforudsete behov i privatlivet. — Leif Vestbjerg-Nielsen, arbejdsmiljøansvarlig, FOA Nordjylland

Dårlig byttehandel
Når vi taler om arbejdstid, er det ikke kun en teknisk diskussion om skemaer og tal. Det handler om, at mennesker kommer på arbejde for at gøre en forskel – og de skal have kroppen med sig hele vejen. Når vi skærer i hviletiden, skærer vi i sikkerheden. Det er en dårlig byttehandel – for både medarbejdere og borgere.

Fakta: Sådan kan hviletiden blive nedskrevet i praksis

På nogle arbejdspladser kan hviletiden i særlige tilfælde fraviges gennem en frivillig aftale.

Eksempel fra praksis (Bostedet Aars):

• En medarbejder går hjem fra aftenvagt søndag kl. 23
• Normalt skal der være 11 timers hvile mellem to vagter
  • Ved en frivillig aftale kan hviletiden undtagelsesvist nedsættes til fx 8 timer
  • Det kan gøre det muligt at møde tidligere – fx til et personalemøde eller en dagvagt
  • Alternativt kan der ske justering i den samlede hvileperiode over flere dage (fx fra 35 til 32 timer)

Vigtigt:

• Aftalen er frivillig – medarbejderen kan altid sige nej

• Hvis man ikke indgår aftalen, gælder 11-timers-reglen
• Fravigelser må ikke blive en fast løsning, men bruges i særlige situationer

Regler og vejledning

FOA gennemgår reglerne om hviletid og fravigelser her