Husassistentens hjertesuk: Hvis vi ikke har en tillidsrepræsentant, bliver vi kørt over af de store

Af: Morten Bruun

Hun er husassistent og arbejder på en mini-institution for anbragte børn. Hun er tillidsrepræsentant på en arbejdsplads, hvor der også arbejder andre grupper som socialpædagoger og psykologer. Og så hedder hun i øvrigt Jette Dollerup og er 67 år.

Alderen nager hende. For selv om hun slet ikke er klar til at stoppe med at arbejde, ved hun, at hun nærmer sig målstregen. Og hvem står så klar til at overtage rollen som tillidsrepræsentant for husassistenterne?

”Jeg håber ikke, jeg har ret, men som det ser ud nu, er der vist ingen af de husassistenter og kantinemedarbejdere, jeg repræsenterer, der har lyst til at tage over,” siger Jette Dollerup.

I gang med anden periode

Det er kun seks år siden, arbejdspladsen stod i samme dilemma. Den tidligere tillidsrepræsentant måtte trække sig, fordi hun fik en administrativ funktion på arbejdspladsen.

Og så var Jette Dollerup den eneste, der meldte sig – og dermed tog hul på sin anden periode som tillidsrepræsentant, efter at hun også havde posten fra 2006 til 2011.

”Til daglig har vi et glimrende samarbejde på tværs af vores fag. Men det er skidt, hvis husassistenterne ikke har en tillidsrepræsentant,” siger hun og fortsætter:

”En arbejdsplads uden tillidsrepræsentant betyder jo, at der ikke er nogen til at holde øje med, om arbejdsforholdene er i orden, og om overenskomsten bliver fulgt.

Og så vil en lille gruppe som vores blive kørt over af for eksempel socialpædagogerne, fordi det er dem, der bliver set og hørt.”

Tæt forhold til børnene

Jette Dollerup, der er uddannet økonoma, har været ansat på den kommunale mini-institution Solbrinken i Aarhus i 24 år. Hendes primære job er at gøre rent og lave mad, men hun er også meget tæt på de 15 anbragte børn og unge, der bor i Solbrinken.

Nogle af dem er teenagere, og Jette Dollerup har kendt dem, siden de var helt små – og hun er blandt meget andet også stand in for den mor, mange af børnene ikke har.

”Der er masser af relations-arbejde i mit job. Mine kolleger og jeg stiller ikke krav til børnene, som pædagogerne gør – og skal gøre. Vi lytter til dem, taler med dem og har deres fortrolighed på en anden måde,” siger Jette Dollerup om moderrollen.

Møder på alle matrikler

Solbrinken tilhører en klynge institutioner, der er spredt på en lille håndfuld adresser. Jette Dollerup dækker alle matrikler og repræsenterer i alt 27 husassistenter og køkkenmedarbejdere, hvor hovedparten har været ansat mellem 10 og 25 år og lige godt halvdelen er medlemmer af FOA.

Hun er jævnligt i kontakt med alle arbejdspladserne, og hver tredje måned samler hun – efter aftale med ledelsen – alle til et fysisk møde, hvor de enkelte matrikler på skift lægger hus til. På den måde ser de ikke bare hinanden. De ser også, hvordan de har forskellige måder at arbejde på.

”Den model fungerer godt,” siger Jette Dollerup

Vil altid være ærlig

Hun kan godt lide det spænd, der ligger i rollen som tillidsrepræsentant.

Hun er ikke i tvivl om, at hendes vigtigste opgave er at holde øje med, om arbejdsforholdene og overenskomsten er i orden, og om arbejdspladsen gør nok for fastholdelse.

Tilsvarende er hun heller ikke i tvivl om, hvad der er sværest.

”Jeg er ikke glad for de tjenstlige samtaler, hvor jeg er med som bisidder for en kollega og kan se, at ledelsen faktisk har ret. Her prøver jeg – som altid – at være ærlig over for kollegaen uden at bryde tilliden. Heldigvis er det et sjældent dilemma.”

Og så er der de gode øjeblikke. De opstår for eksempel, når en kollega takker Jette Dollerup og siger ’hvor er det godt, du er her’.

”Så ved jeg, at jeg har gjort en forskel,” siger hun og fortæller om en kollega, der risikerede en opsigelse på grund af sygdom.

”Det var jeg med til at forhindre, da jeg forklarede ledelsen, at ungerne savnede hende og glædede sig til, at hun kom tilbage. Heldigvis var man klar til at betale for vikarer, indtil hun var på banen igen. Det var et godt øjeblik.”