Af: Morten Bruun
Han startede i det små, da han blev valgt til posten som tillidsrepræsentant. Dengang stod han blot til rådighed for en lille håndfuld tekniske servicemedarbejdere på skolerne i St. Heddinge.
Det var i 2013. Nu er tiden en anden. Og Ole Schrøder, som han hedder, skal folde sit vingefang helt ud, hvis han skal favne alt det og alle dem, der har vist ham tillid.
Stevns Kommune er nemlig gået over til centerdrift. Det betyder, at han skal han have et øje på forholdene på alle de kommunale matrikler, der beskæftiger de i alt 31 kolleger, han repræsenterer.
Han færdes på både skoler, rådhus, plejehjem og daginstitutioner. Og såmænd også på biblioteket, i svømmehallen og i sportshallen.
”Nåh ja, så er der også legepladserne,” siger Ole Schrøder henkastet.
Krigsflygtning ville være medlem
Om kort tid får han også Stevns Fyr. Det ligger tæt på den berømte klint ud til Østersøen og hører i dag under kommunen som rekreativt område og museum.
Ole Schrøder har allerede hilst på stedets enlige servicemedarbejder, der kom til Danmark som krigsflygtning og nu er en del af den danske model.
”Han ringede til mig og spurgte om hjælp til at blive meldt ind i fagforeningen. Det kunne jeg jo godt hjælpe ham med,” siger den 62-årige Ole Schrøder og tilføjer med et underfundigt smil:
”Det var en fin start på vores samarbejde.”
Forskel på arbejdspladser
I det daglige er det ikke noget problem for Ole Schrøder, at han skal have kontakt til så mange arbejdspladser med lige så mange forskellige ledere og behov.
”Det kan være en udfordring at fornemme temperaturen alle steder. Der er forskel på et plejehjem og en daginstitution. Men grundlæggende er det den samme overenskomst, det handler om, og det gør det nemmere for mig,” siger Ole Schrøder.
Derudover lægger han ikke skjul på, at hans erfaring er hans måske største fordel.
”Da den tidligere tillidsrepræsentant stoppede, var der ingen, der havde lyst til at tage over. Og så måtte jeg række fingeren op. Jeg synes jo, at der skal være en tillidsrepræsentant. Alt andet er ærgerligt,” siger han.
TR-kurser er guld værd
Det blev en stille start. Som Ole Schrøder selv formulerer det, var han noget forsigtig og havde det ikke godt med at kontakte en leder med et problem.
”Nu har jeg opdaget, det ikke gør ondt at tale med chefen,” griner han og fremhæver sin TR-uddannelse og kontakten til FOA Køge som de måske vigtigste årsager til, at han er blevet fortrolig med opgaven som tillidsrepræsentant.
”TR-kurserne har været guld værd for mig. Her lærte jeg, at jeg ikke skal vide alt. Jeg kan hele tiden trække på folkene i fagforeningen,” siger han.
Og det har kastet resultater af sig. Ole Schrøder mindes stadig en lokalaftale, han indgik på et tidspunkt, hvor der ikke var råd til kontante lønforhøjelser.
”Så foreslog jeg, at vi kunne få betalt frokost. Det gik vores daværende leder med til, og det svarede til, at vi alle fik to en halv time om ugen.”
Der bliver lyttet til mig
For nylig bidrog han også til, at en kollega, der var blevet omplaceret, undgik hele den lønnedgang, han var stillet i udsigt.
”Her forhandlede jeg en aftale hjem, der sikrede ham en ekstra, personlig løndel. Den model var både han og ledelsen tilfreds med, og jeg var glad, da jeg gik hjem.
Sådan en aftale havde jeg ikke kunnet forhandle på plads for nogle år siden,” siger Ole Schrøder.
Hvad er din største udfordring som tillidsrepræsentant?
”At der er for få, der organiserer sig.”
Hvad oplever du som det bedste ved hvervet?
”Der er flere ting. Der bliver lyttet til mig. Jeg har indflydelse. Og jeg har fået et netværk, som er helt fantastisk. Men det allerbedste er nok, at jeg er med til at gøre en forskel for mine kolleger. Det er rart.”