Webinar med psykolog Dorthe Birkmose om forråelse

FOA inviterer til gratis webinar med psykolog Dorthe Birkmose om forråelse, under overskriften "Vi kan ikke have prøvet alt - noget må kunne hjælpe".

Webinaret er til dig, der kender til begreberne om forråelse, omsorgstræthed, moralsk stress og psykologisk tryghed, men savner inspiration til samarbejdet med børn, borgere og pårørende – også når det er svært.

På webinaret introduceres du til det nødvendige perspektivskifte, der går forud for valget af metoder.

Du får overblik over forskellige metode-paradigmer, lærer af andres eksempler og får relevant inspiration fra værktøjskassen ”Sig det højt - gør det fagligt”.


Praktisk

Hvis du har problemer med tilmeldingen, kan du skrive til Helle Kragskov hkr001@foa.dk

Få dage inden webinaret modtager alle tilmeldte et Zoom-link samt deltagerinformation. Du opfordres til at logge på webinarerne 30 min. før starttidspunktet, så du har mulighed for at få teknikken til at virke.

Forbundet dækker ingen udgifter ifm. webinarerne.