Overbygningskursus (TR: du skal have gennemført TR-grunduddannelsen - AMR: du skal have gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse)
19-20-21. maj 2025
Tal klart og overbevisende Som tillidsvalgt arbejder du med en bred vifte af opgaver, som du skal kunne kommunikere klart om. Kurset har fokus på god mundtlig kommunikation, så budskabet når modtagerne. Gennem forskellige øvelser trænes de teknikker og værktøjer, der kan engagere modtagerne i dit arbejde som tillidsvalgt.
Indhold:
Efter kurset kan du:
Efter kurset kan du kommunikere på en klar, tydelig og hensigtsmæssig måde. Du har kommunikative værktøjer til at fremme dialogen på arbejdspladsen. Du kan udarbejde velstrukturerede oplæg og videreformidle dit arbejde i en mundtlig præsentation. Kurset medvirker dermed til, at vigtige informationer og budskaber når frem til kollegerne på en letforståelig og overbevisende måde, og du kan indgå i konstruktiv dialog med ledelsen.
Økonomi Der ydes lønrefusion, kørselsgodtgørelse og forplejning. Du bedes søge tjenestefri hos din arbejdsgiver, som vil få dækket din løn ved fremsendelse af regning til FOA. Falder kurset på en fridag eller uden for din normale arbejdstid, skal du have omlagt arbejdstiden. Dette sikrer, at arbejdstidsaftaler, hviletidsbestemmelser, pension og ferieregler overholdes.