Fire puslespilsbrikker rød grøn blå gul
Særligt for tillidsvalgte

Forhandling af løn på arbejdspladsen

Overbygningskursus

 Modul 1:   27-28. april 2026 
 Modul 2:  3-4. juni 2026 

 

Lær at udvikle lønforslag og forhandle

Tillidsvalgte har en vigtig rolle i processen omkring de årlige forhandlinger af løn på arbejdspladsen. Kurset har fokus på, hvordan man indhenter forslag og mandat fra kollegerne, hvordan man laver beregninger af forslagene, og hvordan man forhandler lokal løn i samarbejde med fællestillidsrepræsentanter og den lokale FOA-fagforening (FOA Odense).

 

Indhold:

  • Overenskomster og aftaler om lokallønsforhandlinger
  • Forhandlingsteknik og -kultur
  • Forslag og mandat fra kollegerne
  • Lokal lønstrategi
  • Beregning af kollegernes lokal løn og lønforslag
  • Indkaldelse til forhandling
  • Håndtering af uenighed
  • Samarbejde med fællestillidsrepræsentanten og FOA-fagforeningen

 

Udbytte:

Efter kurset kan du udvikle forslag til de lokale lønforhandlinger, indhente mandat fra kollegerne og dermed være en aktiv medspiller under forberedelsen af de årlige lønforhandlinger. Du har gennem øvelser og træning opnået færdigheder i forhandlingsteknik og kan forhandle i forbindelse med den årlige lokallønsforhandling.

 

Økonomi
Der ydes lønrefusion, kørselsgodtgørelse og forplejning.
Du bedes søge tjenestefri hos din arbejdsgiver, som vil få dækket din løn ved fremsendelse af regning til FOA. Falder kurset på en fridag, skal du have omlagt arbejdstiden. Dette sikrer, at arbejdstidsaftaler, hviletidsbestemmelser, pension og ferieregler overholdes.