Kom til webinar efter påske og få styr på de nye overenskomster

Forhandlingerne om din nye overenskomst er i mål, og efter påske skal FOAs kommunalt og regionalt ansatte medlemmer stemme om resultatet. Kom til webinar og bliv klogere på hvad der er forhandlet for dig.

Efter lange forhandlinger er der forlig om dine løn- og arbejdsvilkår med arbejdsgiverne i både kommuner og regioner.

Efter påske er det din tur, for så starter urafstemningen blandt FOAs kommunalt og regionalt ansatte medlemmer, hvor du kan stemme ja eller nej til resultatet.

Urafstemningen begynder den 7. april og varer frem til den 22. april.

FOAs medlemmer er inviteret til webinar om resultatet lige efter påske, hvor forhandlerne gennemgår de nye overenskomster, så du kan få overblik – og mulighed for at stille spørgsmål til forhandlerne.

Se her hvornår der er webinar for dig

Social- og sundhedssektoren mødes tirsdag d. 7. april kl. 17.30-19.00. Her vil forbundsformand Mona Striib og sektorformand Tanja Nielsen præsentere resultatet. Læs mere og tilmeld dig til webinaret her.

Pædagogisk sektor holder webinar tirsdag d. 7. april kl. 19.30-21.00, hvor du kan møde forbundsformand Mona Striib og sektorformand Kim Henriksen. Få mere information og tilmeld dig her.

Service-, kost-, teknik- og beredskabssektoren har webinar onsdag d. 8. april kl. 18.30-20.00. Her vil forbundsformand Mona Striib, sektorformand Thomas Brücker og sektorforhandler Pia Heidi Nielsen præsentere resultatet. Læs om webinaret her og tilmeld dig.

Sæt kryds i kalenderen, og tilmeld dig nu gennem de forskellige links overfor.

Vi glæder os til at se dig!

Husk du kan holde dig opdateret om overenskomstforhandlingerne på foa.dk/OK26 og på FagbladetFOA.dk.