Vær med til Maddag 2026

Tilmelding til Maddag 2026 er åben for daginstitutioner og plejehjem. Årets gastronomiske tema er kål.

Af: Claus Walther

Formålet med den årlige Maddag er at hylde de madprofessionelle og dem, der serverer maden. Det er de madprofessionelle, der sørger for, at de offentlige måltider er sunde, ernæringsrigtige, bæredygtige og velsmagende.

Det gode måltid er en vigtig faktor for trivsel og sundhed, og hver dag bliver der serveret over én million offentlige måltider. Omkring halvdelen af måltiderne bliver serveret for børn eller ældre, og bag måltiderne står dedikerede madprofessionelle. Det er værd at hylde.

I 2025 deltog hele 466 dagtilbud og 163 plejehjem, og tilsammen skabte de madglæde, fællesskab og gode måltidsoplevelser for 46.498 spisende.

Vi har udvalgt inspirerende opskrifter på retter med kål til både børn og ældre, og ligesom de andre år er der også plakat, samtalekort, diplomer og forslag til aktiviteter.

Tilmeldingen er åben - og Maddag 2026 finder sted onsdag den 30. september. 

Vi håber, at rigtig mange af jer vil deltage med både daginstitutioner og plejehjem.

Tilmeld dig maddag 2026
Sted: Din daginstitution eller dit plejehjem
Dato: 30. september 2026
Pris: Gratis

Tilmeld din daginstitution
Tilmeld dit plejecenter

Læs meget mere om maddag 2026