OK26 - proces for ledere
I 2026 har vi atter centrale overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter i Danmark. For jer, som ledere, har denne proces særlige aspekter, da jeres arbejdsvilkår ofte adskiller sig fra øvrige medarbejdergrupper.
Processen op mod OK26 for dig som leder startede, da Lederforeningen den 8. september afholdt et møde, hvor du som leder kunne komme med dine visioner og ønsker for OK26.
De indkomne visioner og ønsker er derefter blevet behandlet i bestyrelsen i Lederforeningen, og i oktober lander de også på bordet foran Hovedbestyrelsen i FOA.
Dette tiltag med et særligt møde for jer og inddragelse af bestyrelsen i Lederforeningen er helt nyt, og bag det ligger et ønske om at skabe bedre vilkår for ledere, for jer, gennem de kommende overenskomstforhandlinger.
Du har som ledermedlem af FOA stadig mulighed for at indsende dine OK-ønsker til din lokale fagforening. Deadline er den 10. oktober.
I den efterfølgende proces op til OK26 udvælges de nøgleområder, som skal prioriteres i de centrale forhandlinger for ledere, ud fra jeres indkomne ønsker. I den proces afholdes et strategimøde den 30. oktober, hvor kravene fremlægges og koordineres. På dette møde deltager en repræsentant fra Lederforeningen.
Overenskomstforhandlingerne og kampen for bedre vilkår for ledere sætter ind i januar. Hvis alt går vel, så vil overenskomstforhandlingerne være afsluttet slut februar, urafstemningen foregår så i marts, og nogle af overenskomsterne vil være til udmøntning allerede fra 1. april.
Efter afslutning af OK26 vil vi indkalde jer til et online møde, hvor I vil blive præsenteret for de resultater, vi har opnået.