Som elev kan du få billige forsikringer, 20 % på studiebøger og en masse andre fordele.
Her kan du se, hvad du får i løn som social- og sundhedshjælperelev eller social- og sundhedsassistentelev. Du finder også svar på de mest stillede spørgsmål om løn som SOSU-elev.
Lønnen afhænger af, om du er social- og sundhedshjælperelev eller social- og sundhedsassistentelev, hvor langt du er i uddannelsen, og om du er ansat som elev eller voksenelev. Du kan se de aktuelle lønsatser i beregneren på denne side.
Er du fyldt 25 år, når du begynder på din uddannelse, og har du 1 års relevant beskæftigelse inden for de sidste 4 år, får du voksenelevløn.
Du skal selv dokumentere, at du har 1 års relevant beskæftigelse inden elevkontraktens indgåelse.
Som elev får du ikke tillæg for at arbejde aften, nat og weekend. De betragtes som indregnet i elevlønnen. Der er til gengæld en begrænsning på, hvor meget du må arbejde på skæve tidspunkter afhængigt af, hvor langt du er i din uddannelse.
Kontakt din lokale FOA-fagforening
Ja. Når du har en uddannelsesaftale og er ansat som SOSU-elev, får du løn under både skoleophold og oplæring som en del af din uddannelse.
Som følge af OK26 stiger elevlønnen med 2,20 % fra 1. april 2026 og med yderligere 0,70 % den 1. oktober 2026. Du får desuden lønstigninger i 2027, 2028 og 2029.
Derudover får elever over 18 år fra 1. april 2027 6 % i pension.
Som SOSU-elev kan det være svært at gennemskue, om din løn, dine tillæg og dine vilkår er korrekte. Hos FOA kan du få hjælp til at forstå din elevløn, tjekke din kontrakt og få rådgivning, hvis noget ikke ser rigtigt ud.
Vi afholder løbende gratis webinarer for elever. Få tips til fx jobsøgning, eksamen eller hør om dine vilkår som elev.
Få overblik over regler og rettigheder som elev