Deltidsdom: 22. juni er sidste frist

Har du været deltidsansat? 22. juni er sidste frist for at registrere dig, så vi kan undersøge, om du har penge til gode.

Den såkaldte deltidsdom betyder, at en lang række deltidsansatte kan være blevet ”snydt” for overtidsbetaling i en årrække, hvis de har taget ekstra timer.

Deltidsdommen, som er baseret på EU-domstolens afgørelser, handler om, at deltidsansatte har krav på samme løn og tillæg for merarbejde som fuldtidsansatte.

Mange deltidsansatte har tidligere blot fået deres normale timeløn, når de arbejdede ekstra, indtil de nåede 37 timer.

Dommene fastslår, at det er ulovlig forskelsbehandling: Hvis du arbejder ud over din normale aftalte arbejdstid, skal du have det samme i overtidsbetaling og tillæg som fuldtidsansatte får, når de arbejder mere end 37 timer.

Afgørelserne kan betyde, at en række deltidsansatte har penge til gode flere år tilbage i tiden.

FOA er i gang med at undersøge, hvem der har penge til gode, og hvordan de får pengene.

Men man kan kun blive omfattet af FOAs arbejde, hvis man registrerer sig – og det skal allersenest ske den 22. juni.

Læs meget mere om sagen, og registrer dig her.