Theresa Berg Andersen skiftede fra børnehave til Christiansborg: Savner børnene

Af: Amalie Kønigsfeldt

Theresa Berg Andersen drikker sin kaffe sort.

”Man er vel pædagog,” som hun siger, mens hun tanker kaffe fra den fine automat på Christiansborg, der kan lave alle mulige slags kaffe.

Og så er hun i parentes bemærket også fra Nordjylland, hvor man ikke går helt lige så meget op i den slags, tilføjer hun.

Selvom hun nu har sin daglige gang på Slotsholmen, som medlem af Folketinget og gruppeformand for SF, har hun størstedelen af sit arbejdsliv arbejdet i daginstitution som dagtilbudsleder.

”Som jeg siger i sjov herinde på Christiansborg: Før var jeg leder af en lille børnehave. Nu er jeg blevet leder af en stor børnehave, sagt i al kærlighed. Det griner vi lidt af.”

Læs også: Mette Sommer: Pædagogfaget giver mig følelsen af at betyde noget for nogen

Vild opfordring

Theresa Berg Andersen blev uddannet pædagog i 2003 og fik derefter job som hjemmehosser. Men hendes tid ”på gulvet” blev kort.

Hun var tilknyttet en familie, hvor barnet skulle hjælpes i dagtilbud, og det var tilfældigvis i en institution, hvor Theresa tidligere havde været vikar. Dagtilbuddet kendte hende derfor i forvejen og lærte hende endnu bedre at kende, da hun kom der med det barn, hun var støtte for.

”Og så skete der det vilde, at, efter ikke ret lang tid, så manglede de en ny leder. Og jeg var ung og var lige blevet færdig som pædagog, men blev opfordret til at søge lederstillingen. Jeg havde jo kun min pædagoguddannelse at tilbyde, og ikke ret meget mere end det, så jeg synes jo, det var lidt vildt,” siger hun.

Men det kunne da ikke skade at prøve, når nu hun var blevet opfordret til at søge stillingen, tænke hun. Og som sagt, så gjort.

”Jeg fik jobbet og blev den yngste leder på daværende tidspunkt i det største dagtilbud i Vesthimmerlands Kommune.”

Dyr kaffe på kommunebudgettet

Siden har Theresa Berg Andersen opbygget en stor erfaring som leder. Hun har taget først en diplomuddannelse og senere en masteruddannelse i offentlig ledelse. Hun var været leder af to forskellige daginstitutioner og ført dem igennem en fusion, og hun har været leder af et misbrugscenter.

Dertil har hun været lokalpolitisk aktiv og turdet tage nogle chancer som leder, fortæller hun.

For eksempel valgte hun at investere i en virkelig god kaffemaskine til sin daginstitution. (Lidt betydning har god kaffe altså i Nordjylland…). Dét delte vandene, fordi det jo ikke umiddelbart var så relevant for børnene, at pengene blev brugt på det.

Men der var en tanke bag, som har været symptomatisk for Theresa Berg Andersens måde at være leder på:

”Forældrene kunne gå ind og tage en kaffe to-go, inden de gik på arbejde. Men så skulle de forbi mit kontor. Det gjorde, at jeg fik god kontakt til forældrene og særligt dem, som havde det svært. Og det gjorde også, at når jeg så fik øre for, at der skulle laves en underretning til kommunen, så fik vi det vendt sammen og jeg fik fortalt, at jeg faktisk gerne ville hjælpe,” siger Theresa Berg Andersen.

Det samme gjaldt personalet, som hun også hyppigt kunne ’tjekke ind’ med, når de kom forbi kaffemaskinen på hendes kontor.

Nærhed er vigtigt

Princippet om nærhed har gennem alle årene som leder har vægtet højt for Theresa Berg Andersen. Både i relationen til forældrene, til børnene og til hendes personale. Derfor havde hun også altid i udgangspunktet sin dør stående åben – bogstaveligt talt - og ofte sad der et par børn på kontoret og tegnede.

”Jeg kunne heldigvis godt arbejde med kaos omkring mig,” siger hun med et smil og fortsætter:

”Det har været vigtigt for mig at skabe den nære kontakt til forældrene, både igennem deres børn, men også gennem den direkte, nære kontakt. Det gjorde også, at ting blev lidt lettere, når noget var svært.”

Det samme gjaldt kontakten med hendes medarbejdere.

”Jeg ville gerne være den leder, de kunne komme til med stort og småt. Det betød, at vi kom tæt på hinanden. Og det gjorde også, at jeg kunne spørge mit personale, ”hvad tænker I selv”, eller ”hvorfor gjorde du sådan?”, uden at det blev opfattet som anklagende,” siger Theresa Berg Andersen.

Den nære dialog gav hende også en bedre føling med, hvad der rørte sig, så hun kunne gribe hurtigt ind, hvis noget gik skævt, fortæller hun.

Savner de menneskelige interaktioner

Når hun i dag ser tilbage på, hvad der for hende er det bedste ved pædagogfaget, og hvad hun savner mest, er det da også relationerne, der står øverst.

”Jeg savner for det første mine børn. Deres umiddelbarhed og deres direkthed. Jeg savner også de menneskelige interaktioner og det der med at skabe noget igennem nogen,” siger Theresa Berg Andersen og uddyber:

”Jeg kunne ingenting selv som leder. Jeg var afhængig af mit hold. Deres trivsel var enormt vigtig for mig. Når personalet skabte succes, så kunne det mærkes ude ved vores børn. Og det smittede af på både personalets og forældrenes tilfredshed. Det var så fedt. Det har jeg virkelig elsket, og jeg savner det også tit.”

Theresa Berg Andersen er da heller ikke i tvivl om, at hun en dag vil vende tilbage til sit fag, som hun stadig holder sig opdateret inden for. Hun fungerer som censor på flere pædagoguddannelser og får derigennem lejlighed til at nørde ned i nye teorier og holde fingeren på pulsen med, hvad der sker i pædagogfaget.

”Hvis ikke jeg var så heldig, at jeg havde fået lov til at være censor, så ville jeg også savne det der med at fordybe mig i faglighed,” siger hun.

Noget af det, Theresa Berg Andersen også savner ved sit tidligere virke, er at se resultaterne af de valg, hun traf som leder.

”Der kan være længere imellem de konkrete resultater, når man er et oppositionsparti, og jeg anerkender også, at der er lang vej endnu. Vi skal have bedre normeringer. Og det er ikke kun i dagtilbud, det er også alle andre steder,” siger hun.

Det vil hun kæmpe for på borgen i den tid, hun er folkevalgt. Men hun er bevidst om, at hun er der på lånt tid. For det er vigtigt for hendes ikke at komme ud af trit med virkeligheden uden for Christiansborgs mure. Det har hun set nok politikere være.

”Når jeg ikke længere skal være her – jamen, så drømmer jeg om, at jeg skal tilbage til mit fag,” slutter hun.