Mette Sommer: Pædagogfaget giver mig følelsen af at betyde noget for nogen

Af: Amalie Kønigsfeldt

Da Mette C. Sommer første gang deltog i et realityprogram, arbejdede hun samtidig som klassepædagog på en specialskole i Vanløse, hvor mange af eleverne havde autisme og andre sidediagnoser.

”Jeg var i udskolingen og elskede at arbejde med de unge og være med til at modne dem til at være i verden,” fortæller Mette Sommer.

Alligevel kan hun huske, at hun under optagelserne til Bachelor, tænkte, at hun jo ”bare var pædagog”. Måske fordi hun ofte mødte den holdning, at ”det kunne alle blive”.

”Men det, synes jeg, er megaærgerligt. I dag er jeg stolt af at være socialpædagog, fordi jeg synes, det er et sindssygt vigtigt arbejde. Vi hjælper andre og er med til at forme børn til at blive gode medmennesker. Det kan man da kun være stolt af. Men det er ikke nok anerkendt,” siger hun.

Troede, hun ville være lærer

Inden Mette Sommer fandt vej til pædagogfaget, var hun dog først en tur på lærerseminariet. Efter gymnasiet fik hun job som lærervikar og troede længe, at det var den vej, hun skulle.

I to år kombinerede hun studierne med jobbet som lærervikar, men hun oplevede gentagne gange, at hun ikke kom ordentligt i dybden med de børn, der havde særlige behov. 

En bestemt episode med en elev i hendes klasse blev afgørende for hendes valg af retning. Eleven, som af de andre børn blev betragtet som ”den irriterende i klassen”, havde svært ved at løse en opgave. Den gik ud på, at eleven skulle tegne en streg hen til en rød cirkel. Mette prøvede at hjælpe ham, men først da hun pegede og sagde til ham: ”Det er den, der er den røde cirkel”, faldt tiøren for drengen, der straks tegnede en streg. Efterfølgende kontaktede Mette sundhedsplejersken, og det viste sig, at drengen ikke var på tværs. Han var farveblind.

”Det handler om at se den enkelte elev. Og efter den oplevelse fandt jeg ud af, at det var det, jeg skulle. Og så skiftede jeg til pædagoguddannelsen,” fortæller hun.

Meningsfuldt, men også hårdt

Da hun var færdiguddannet pædagog, fik hun arbejde på den samme skole, hvor hun havde arbejdet som vikar. Her blev hun tilknyttet en specialbørnehaveklasse, hvor mange af børnene havde været udsat for  omsorgssvigt. Opgaven bestod i at gøre børnene parate til at indgå i den almindelige skole.

”Det var meningsfuldt, men også hårdt,” konstaterer Mette Sommer, der ofte oplevede modsætninger mellem hendes egne faglige vurderinger og kommunens indsats over for barnet og familien.

Efter to år skiftede Mette Sommer til en behandlingsskole i Vanløse, hvor hun endte med at arbejde i fem år, indtil hun, under optagelserne til ’Vild med dans’, følte sig nødsaget til at sige op, fordi det var for svært at jonglere begge dele.

”Jeg har altid haft et soft spot for dem, der stikker ud,” siger hun om, hvorfor hun valgte netop specialområdet.

Det bedste er at se børn og unge udvikle sig

Som pædagog på behandlingsskolen har Mette Sommer stået i mange svære situationer, som har krævet, at hun tænkte hurtigt og klart.

”Nogle elever var selvskadende, og der var mange magtanvendelser. Så det var udfordrende, men også meget givende at kunne se en udvikling hos børnene,” siger hun.

Det kunne for eksempel være, når en elev, der plejede at være udadreagerende, i stedet lærte at trække sig og gå en tur, fortæller hun.

”Det var helt klart dét, der gjorde, at jeg kom på arbejde,” siger hun og fortsætter:

”Det bedste ved at være pædagog er at se børn og unge udvikle sig og se deres blik i øjnene, når de lykkes”.

Selvom det sommetider kunne være ”tough times”, understreger Mette Sommer, at der har været allerflest sjove dage:

”Jeg mindes ikke at have haft en eneste arbejdsdag, hvor jeg ikke har grinet. Børn er sjove. Det er de bare,” siger hun.

Savner pædagogfaget

I dag arbejder Mette Sommer som influencer, men hun savner indimellem den direkte relation med børnene.

”Som influencer kan jeg ikke se, hvem der klikker, og hvem der får noget ud af det indhold, jeg deler. Som pædagog kan jeg bedre aflæse om dem,  jeg interagerer med, føler sig set og hørt,” siger hun.

Derfor drømmer Mette Sommer også om at kombinere dét at være en offentlig person med et arbejde, hvor hun er med til at udvikle børn og unge. For hun er ikke færdig med at bruge sine pædagogiske færdigheder.

”Pædagogfaget giver mig følelsen af at betyde noget for nogen, og det føles meningsfuldt at være med til at udvikle nogen til at kunne være i samfundet. Eleverne giver mig kærlighed og optur. Jeg kan selv huske mine pædagoger, og jeg ved, at der sidder nogen, der husker mig. Jeg får sommetider beskeder fra mine gamle elever, og når det går dem godt, bliver jeg så stolt og føler, at mit job er gjort godt,” slutter Mette Sommer.