”Godmorgen, Liv!” Stemningen er rolig og genkendelig, når børnene træder ind i morgenfritten på Brønshøj Skole og KKFO. Socialpædagog Lydia Breede og Jeanette Bach Madsen, stedets faste morgenåbnere, møder hvert barn med navn og nærvær samt en skål lune boller og stille klassisk musik i baggrunden.
At det enkelte barn er vigtigt for fællesskabet, er helt centralt for pædagogikken i morgenfritten.
”Et greb, vi har fundet ud af, virker godt, er, at en af os sidder, så vi kan se døren. På den måde er vi klar til at tage imod barnet i det øjeblik, det kommer ind. Alle børn bliver taget godt imod, og jeg tror, det har stor betydning for, hvordan deres dag starter," siger Lydia Breede.
Jeanette Bach Madsen, hendes faste makker gennem de seneste fem år, nikker: “Vi hjælper børnene i gang med en aktivitet med det samme. Det skaber ro og fokus.
En måde, Lydia Breede og Jeanette Bach Madsen får det enkelte barn til at føle sig som betydningsfulde medlemmer af fællesskaber på, er ved at give børnene ansvar. Det kan for eksempel være ved at opmuntre de større børn til at hjælpe de mindre børn med at lære at spille et spil, som de mindre børn endnu ikke mestrer.

Afleveringer i øjenhøjde
Morgenfritten er for de mindste skolebørn, og nogle gange kan afleveringssituationen være svær for både barn og forældre. For børn, der har svært ved at blive afleveret, har Lydia Breede og Jeanette Bach Madsen en aftale med forældrene om at komme før klokken 7.30. På det tidspunkt har de god tid til at tage imod børnene og hjælpe dem i gang med en aktivitet. Denne tilgang har vist sig at gøre overgange lettere.
”Vi samarbejder med skolen om, at børn og forældre, der har det vanskeligt i afleveringssituationer, kan aflevere deres børn i morgenfritten. Vi oplever, at roen i morgenfritten fungerer rigtigt godt til at dæmme op for en situation, der kan være svær,” siger Jeanette Bach Madsen
I Brønshøj Skoles KKFO begynder hverdagene med tryghed, genkendelighed og en klar struktur for de mindste skolebørn. Ingen løber, og trøjens hætte bliver taget ned ved bordet. Det lyder måske enkelt, men det er en pædagogisk praksis med stor effekt, oplever de i fritidsordningen.
Hjælp til at være deltagende
Et langt bord er centrum, når børnene kommer. Her bliver der taget imod børnene, og der er dækket op til morgenmad. Længere nede af bordet er der forskellige kreative ting, som børnene kan give sig i kast med, når de er landet.
”Det er vigtigt for os, at børnene kan slappe af, eventuelt læse eller bare være. Hvis vi fornemmer, at et barn har brug for at komme i gang med noget, så hjælper vi med det,” siger Lydia Breede.
Genkendelighed bliver der lagt vægt på i morgenfritten: Aktiviteterne varierer ikke voldsomt, og det giver børnene ro, er erfaringen.
Børnene lærer også dannelse gennem leg. Indimellem inviteres der til "te hos dronningen", og der tales om hvad gode bordmanerer er, og alle retter ryggen og gør deres bedste. Det giver en fin balance mellem sjov og læring, fortæller Jeanette Bach Madsen.
”Vi gør det selvfølgelig for sjov, men vi oplever også, at det hjælper børnene,” siger hun.
Morgenfritten byder også på små, men betydningsfulde ritualer. Når børnene skal på toilettet i kælderen, går de to og to – ofte sender de voksne dem afsted med én, de ikke kender i forvejen. Det skaber nye relationer.
For Lydia Breede og Jeanette Bach Madsen er det vigtigt, at pædagogikken i morgenfritten skaber tillid mellem børnene og relationer på tværs af alder og klassetrin.
“De får også vores nøgle med – som en tillidserklæring. De bruger den næsten aldrig, for dørene til toiletterne i kælderen er som regel ulåste, men det gør noget for dem at vide, vi stoler på dem,” fortæller Jeanette Bach Madsen.

Faste morgenåbnere
Der kan naturligvis stilles spørgsmålstegn ved, om det ville være bedre, at det var en voksen, som også ser børnene om eftermiddagen, der tog imod dem om morgenen. Men de to morgenåbnere oplever, at der er klare fordele ved den nuværende løsning.
“Vi har hele tiden en føling med, hvor hinanden er, og vi er to faste voksne, som børnene kommer til at kende og ved, hvad de kan forvente af. Det skaber ro. Vi har kun fokus på morgenstunden og har gennem årene udviklet nogle rutiner og tilgange, som, vi ved, virker,” siger Jeanette Bach Madsen.
“Selvom vi ikke ser børnene senere på dagen, så møder vi dem med nærvær og kontinuitet, og det er det, der gør forskellen,” tilføjer Lydia Breede.
Roen og genkendeligheden i morgenfritten bliver understøttet af, at det altid er de samme regler, der gælder. Børnene ved for eksempel, at de må have to tegninger i gang, som kan blive gemt i den sorte tegnemappe til næste gang, de kommer. De ved også, at når en alarm lyder på Lydia Breedes telefon klokken 7.45, så er det tid til at rydde op, for skoledagen skal til at gå i gang.
Et sted, man gerne kommer tilbage til
Morgenåbningen er populær. Børn, der egentlig er vokset fra morgenfritten, og som selv kan gå i skole, kigger stadig gerne forbi.
“Nogle mødes med en veninde og går herind en stund, før de går i skole. Det er jo et kæmpe skulderklap,” siger Lydia Breede.
“Vi betragter stedet som børnenes andet hjem. Så de skal føle sig hjemme her,” tilføjer hun.
Lydia Breede og Jeanette Bach Madsen har fundet et fælles fodslag i deres tilgang.
“Vi er enige om, hvordan vi gør tingene. Det giver børnene ro og klarhed. De er aldrig i tvivl om, hvad de må, og hvad de ikke må,” siger Lydia Breede.