LFS Nyt har eksisteret i 51 år, men dette nummer er det sidste.
Portopriserne har været på himmelflugt i en årrække, og i dag er regningen for at sende LFS Nyt ud til medlemmerne i millionklassen. Derfor besluttede Repræsentantskabet i november 2024, at LFS Nyt skal lukke som trykt blad.
Det er vemodigt, men nødvendigt.
Da LFS Nyt blev etableret i 1974, var det den eneste mulighed for at kommunikere med medlemmerne. Der var hverken internet, e-mail eller sms. Det har vi i dag.
Du kommer derfor til at høre fra os via et e-mail-nyhedsbrev langt oftere. Vi kommer ikke til at lave et egentligt blad, som du kan downloade eller læse på nettet. Men vigtige nyheder, besked om nye arrangementer og en række af de artikler, vi før ville have skrevet til LFS Nyt, vil nu komme til dig via nyhedsbrevet og ligge på vores hjemmeside.
Har du afmeldt nyhedsbrevet, og vil du gerne modtage det igen, skriver du til kommunikation@lfs.dk. Så sørger vi for at tilmelde dig igen.
LFS Nyt kommer til verden
Det første nummer af LFS Nyt udkommer i januar 1974. Det sker efter en turbulent periode, hvor LFS i 1972 trækker sig fra Børne- og Ungdomspædagogernes Personaleforbund, som senere bliver til BUPL. Bruddet sker ikke i fred og fordragelighed, og BUPL opsiger det kollektive abonnement på Børn & Unge, som alle medlemmer af LFS ellers har modtaget siden 1970, hvor bladet blev startet. På repræsentantskabsmødet i 1973 beslutter flertallet derfor, at de 1995 medlemmer af LFS skal have deres eget blad: LFS Nyt.
LFS Nyt bliver i de første år skrevet og redigeret af valgte politikere og andre aktive i LFS, og det er først i 1978, at man ansætter en lønnet redaktør. De pædagogfaglige artikler er typisk skrevet af ildsjæle, der arbejder på det område, de skriver om, og en stor del af bladets spalter bruges til helt konkret vidensdeling som løntabeller, information om nye cirkulærer fra Københavns Kommune samt referater fra hovedbestyrelsens møder og annoncering af møder og kurser. Bladet bringer dog også mange debatindlæg fra medlemmer, og der er en livlig debat om foreningens politiske linje. Der er stadig uro omkring beslutningen om at melde sig ud af Børne- og Ungdomspædagogernes Personaleforbund, og tonen er typisk ret direkte, grænsende til det rå. Et eksempel er et debatindlæg i september 1974 fra to medlemmer på daginstitutionsområdet. De er uenige med næstformand Else Toft i, at deres område er blevet tilstrækkeligt prioriteret, og i deres indlæg lyder det blandt andet: ”Dette gælder selvsagt ikke fru Toft, som hellere vil sætte sig hjemme ved sin skrivemaskine og fremkomme med løgne og påstande end mødes med medlemmerne.”
1980’erne: Kampen mod EF og gule fagforeninger
Modstanden mod EF fylder godt i LFS Nyt i 1980’erne, og det er også årtiet, hvor LFS deltager ivrigt i HT-konflikten, hvor chaufførerne i Hovedstadens Trafikselskab går i strejke på grund af uorganiserede kollegaer. 200 LFS-tillidsfolk bakker op om strejken med en støtteudtalelse, hvilket får en dagtilbudsleder på Nørrebro til at melde sig ud og i stedet melde sig ind i en gul fagforening. LFS iværksætter herefter en blokade af daginstitutionen, og lederen bliver hængt ud med navn i adskillige numre af LFS Nyt. Sagen ender med, at Københavns Kommune må flytte lederen til andet arbejde i kommunen.
Siden bladets start har der på hver forside af LFS Nyt stået sætningen ”Intet samarbejde med uorganiserede” med store bogstaver. Sætningen forsvinder i forbindelse med ny grafisk linje i 1983 – og vender aldrig tilbage.
De pædagogfaglige artikler får sideløbende mere og mere plads i bladet og bliver suppleret af professionelle sort-hvide fotos. Der er også flere sider at gøre godt med. Det beskedne skrift fra 1970’erne, hvor hvert af de årlige 11 numre er på mellem otte og 12 sider, vokser til 20 sider per nummer. Det kan lade sig gøre, fordi stillingsannoncer bliver en stabil indtægt, som finansierer op mod en femtedel af bladet drift.
Den interne debat i foreningen fylder ikke meget i bladet, og turbulensen efter afskeden med Børne- og Ungdomspædagogernes Personaleforbund er faldet til ro. Til gengæld er der store konflikter mellem de pædagogiske fagforeninger - især mellem BUPL på den ene side og LFS og PMF, Pædagogmedhjælpernes Forbund på den anden side.
1990’erne: Besparelsernes årti
”Nej til forringelser i daginstitutionerne. Tag børns liv alvorligt”, lyder det i forretningsudvalgets leder i LFS Nyt nummer 7 i 1995.
Lederen handler om nedskæringer på børneområdet i Københavns Kommune, og det er symptomatisk for 1990’erne, hvor udbygningen af velfærden standser, og nedskæringerne for alvor begynder. Københavns Kommune indfører skolefritidsordninger, og LFS’ kamp for at sikre de samme normeringer og lokale krav, som der er til fritidshjemmene, dækkes massivt af bladet.
LFS Nyt udkommer nu 22 gange om året i et oplag på 9100, og bladet indeholder ikke bare artikler om sparepolitikken i Københavns Kommune og artikler om pædagogiske arbejdspladser og metoder. Der er for alvor kommet internationalt udsyn på, og det internationale solidaritetsarbejde dækkes, lige som det dækkes i bladet, da Fidel Castro besøger Danmark.
2000’erne: LFS Nyt i farver
Årtusindskiftet fejres af LFS Nyt med farvefotos på siderne. Stillingsannoncer fra især Københavns Kommune fylder godt; der er typisk seks sider med stillingsannoncer i hvert af de 22 numre, der udkommer årligt. Driftstilskuddet fra stillingsannoncerne tørrer dog ud i løbet af ganske få år. Annoncerne kommer på internettet, og færre og færre lander i LFS Nyt.
Beslutningen er medvirkende til, at udgivelseskadencen bliver lagt om. Fra 2005 udkommer LFS Nyt for første gang kun 16 gange om året mod tidligere 22 gange. Til gengæld er det et tykkere blad på hele 36 sider, der bliver produceret, og redaktør Elisabeth Lockert Lange dækker både den politiske situation på LFS’ områder i København, overenskomststof og relevant lovstof, samtidig med at hun skriver artikler om spændende projekter i byens dagtilbud og laver interviews med pædagoger og forskere.
2010’erne: Klyngedebatten
Der skal skæres på børneområdet i København - igen, igen. I 2010 vælger Forretningsudvalget i LFS at bakke op om Børne- og Ungdomsforvaltningens forslag til ny struktur, hvor dagtilbuddene samles i klynger, og hvor man sparer souscheferne i de enkelte dagtilbud væk.
Det skaber ramaskrig på området, og det afspejler sig i spalterne i LFS Nyt, som modtager vrede og kritiske debatindlæg, og hvor medlemsdebatten nærmer sig den styrke, den havde i 1970’erne efter bruddet med BUPL. Klyngerne bliver vedtaget, men forretningsudvalget må på talerstolen og undskylde for processen på en timelang generalforsamling på almenområdet, der samler 215 medlemmer. En række ledere melder sig ud af LFS i protest.
LFS Nyt siger i 2013 farvel til Elisabeth Lockert Lange, som har været redaktør fra 1993 til 2013 og dermed den længst siddende redaktør for LFS Nyt i bladets historie.
Bladets økonomi er presset. Udgifterne til porto er støt stigende, og selv om professionelle fotografer og freelancejournalister efterhånden spares væk, er det ikke nok. Der skal spares på portoudgifterne, og det betyder, at LFS Nyt går ned til kun at udkomme 15 gange om året – for derefter at udkomme 11 gange om året – og til sidst fra 2019 10 gange om året.
2020’erne: LFS Nyt i en coronatid
2020 er dårligt begyndt, før verden forandrer sig drastisk med få dages varsel. Coronavirus kommer til Danmark, og landet lukker ned. Det gør LFS Nyt ikke, for en stor andel af LFS’ medlemmer går fortsat på arbejde hver dag for at passe børn, udsatte og handicappede. Men det redaktionelle arbejde må gribes anderledes an, for gennem næsten to år lukker de pædagogiske arbejdspladser af gode grunde så få som muligt ind på matriklerne. Interviews foregår derfor over telefonen – eller udendørs og med afstand i al slags vejr.
LFS Nyt kører i årene 2021 til 2024 en række artikler, der handler om brutalisering i Københavns Kommunes personalepolitik. Der er historier om medarbejdere, der bliver afskediget, fordi de har coronasenfølger, og der er historier om medarbejdere, der bliver afskediget på et grundlag, som LFS opfatter som tyndt og usagligt – og så er der historien om pædagogen, der får en skriftlig advarsel, fordi han ofte tager børn på skødet.