Medarbejderne i Sundhedsplejen i Valby, Vesterbro og Kongens Enghave havde i lang tid talt om, at de gang på gang stødte på sager om børnehavebørn, hvor de gerne ville have været inddraget meget tidligere. Det kunne være urolige børn, børn der havde svært ved at spise eller børn med motoriske udfordringer.
”Vi oplevede, at vi var langt væk fra hverdagen i institutionerne. Vi syntes, det var ærgerligt at møde problemstillinger i eksempelvis Ressourceforum, hvor vi kunne se, at man kunne have hjulpet meget tidligere med et sundhedsfagligt indspark,” fortæller Lone Haahr Mogensen, som er sundhedsplejerske og faglig koordinator.
Det blev grundstenen for ideen om at lave et pilotprojekt, hvor to vuggestuer i området fik tilknyttet en fast sundhedsplejerske fire timer om ugen i et år. Sundhedsplejerskerne i Valby, Vesterbro og Kongens Enghave var enige om at pulje timer sammen, så det blev muligt. Projektet fik navnet MSD, som står for Moderne Sundhedspleje i Dagtilbud. Formålet var at undersøge, om det at have sundhedsplejen tættere på hverdagen allerede i vuggestuen, kunne være med til at forebygge nogle af de vanskeligheder, der senere kan betyde, at et barn segregeres til specialtilbud.
Den vigtigste overgang
Regnbuen sagde med glæde ja til at være med i forsøget, og pædagogisk leder Nathja Juul Green oplever, at vuggestuen har haft et kæmpe udbytte af forsøgsperioden.
”Det har været så udbytterigt, at det var den samme sundhedsplejerske, som kom hver uge, og som derfor lærte børnene at kende. Det betød, at de vænnede sig til hende og agerede naturligt, når hun var der, så vi kunne have stor glæde af hendes iagttagelser.”
Der var egentlig aftalt særlige fokuspunkter i Regnbuen, herunder søvn, men Nathja Juul Green fortæller, at der var meget mere, der kom i spil, fordi sundhedsplejersken var der så jævnligt og fulgte hverdagen.
”Vi har især haft stor glæde af at få mere indblik i, hvad der sker mellem sundhedspleje og forældre, før børnene begynder her. Det er måske den vigtigste overgang i barnets dagtilbud, og det er en stor hjælp, at vi nu ved mere om, hvad forældrene får med fra sundhedsplejersken. Det er sårbart, når forældre afleverer barnet til pasning ude for første gang. Derfor skaber det tryghed og basis for et godt forældresamarbejde, når der er sammenhæng mellem de forskellige fagpersoner,” siger Nathja Juul Green.
Helt konkret hjælp
Regnbuen har helt konkret kunnet drage nytte af sundhedsplejerskens sundhedsfaglige viden om børns udvikling.
Pædagog Pernille Buch Holmgaard fortæller, at hun eksempelvis tidligere har været i tvivl om, hvorvidt børn, der ikke kan kravle endnu, rent faktisk må sidde.
”Det har været næsten som at have Ressourceforum lige her mit på stuen til hverdag. Jeg har fået besvaret en masse spørgsmål, og jeg har fået hjælp til øvelser til et barn med hypermobilitet,” siger Pernille Buch Holmgaard, der i en særlig situation også kunne glæde sig over det tværfaglige samarbejde.
”Vi havde en gruppe små børn, der havde svært ved at finde ud af at spise, de legede simpelthen med maden i stedet. Det må de selvfølgelig gerne, men legen fyldte så meget, at de nærmest ikke fik mad i maven. Sundhedsplejersken foreslog nogle lege med særligt fokus på sansestimulation, som vi skulle lege lige før måltidet, så de fik røre-føle-behovet dækket. Og det har hjulpet helt vildt meget. De leger selvfølgelig stadig med maden, men nu kan de også koncentrere sig om at få mad i munden og i maven,” siger Pernille Buch Holmgaard.
Problemerne vokser med barnet
Sundhedsplejerskerne i de to vuggestuer har opfanget børn med udfordringer, som disse skulle have hjælp til. Der har blandt andet være tale om hypermobilitet og om et barn med en svag rygsøjle, som gjorde det vanskeligt for barnet at sidde stille på en taburet, og hvor der var begyndt at opstå en forståelse af barnet som værende særligt uroligt.
Lone Haahr Mogensen synes, at pilotforsøget viser, at det vil være en god investering at invitere sundhedsplejen ind i vuggestuerne på en meget mere systematisk måde.
”Som det er i dag, har et dagtilbud typisk kun fire timers sundhedsplejersketid om året. Det rækker lige til et forældremøde om kost eller søvn. Men der er ikke konkret forebyggelse i det,” siger Lone Haahr Mogensen, og fortsætter:
”Det er både sørgeligt og uhensigtsmæssigt, hvis børn bærer vanskeligheder med sig op i børnehave og måske videre ind i skolen, hvis tingene kunne være afhjulpet eller i hvert fald afdækket allerede i vuggestuen. Det er langt sværere at hjælpe et barn med en eller anden form for fejludvikling, hvis barnet har haft problemet gennem hele sin dagtilbudstid,” siger Lone Haahr Mogensen.
På politisk dagsorden
Sundhedsplejerske Katja Münster Schrøder er fællestillidsrepræsentant for sundhedsplejerskerne i København, og hun har været med til at sætte politisk fokus på projektet. Hun peger sammen med Lone Haahr Mogensen på, at netop den meget tidlige indsats kan forebygge, at vanskeligheder når at vokse sig så store, at et barn ender som ”en sag”.
Derfor arbejder hun sammen med sundhedsplejen i Valby, Vesterbro og Kongens Enghave på at få projektet gentaget i større skala med flere institutioner og flere bydele i spil.
”Vi håber på, at det lykkes, for vi ser sundhedsplejen som en vigtig spiller i tanken om Mangfoldige Børnefællesskaber, hvor færre børn skal segreres fra almenområdet. Det giver så meget mening at sætte ind med den allertidligste indsats. For de børn, der bøvler allerede i vuggestuen og ved overgangen til børnehave, vil også være dem, der får det svært i skolen. Det er jo det samme nervesystem,” siger Katja Münster Schrøder.