Samtaler om krig – væk fra børnemiljøet

”Det er via børnemiljøet og rammerne i institutionen, at vi arbejder med det, der har været svært for børnene. Ikke gennem samtaler om det, de har oplevet,” siger Rasmus Schæffer, pædagogisk leder i Børnehuset Legeland i Valby. 

Legeland blev i 2022 omdannet til modtageinstitution for ukrainske flygtningebørn, og det stillede en række krav til det pædagogiske personale om at skabe et trygt børnemiljø.  

”Når de møder rolige voksne, genkendelige aktiviteter og genkendelige rutiner, så er det med til at bygge dem op igen,” forklarer Rasmus Schæffer, der er pædagogisk leder i Legeland, som i dag er en almen integreret daginstitution og ikke længere en modtageinstitution - med seks ukrainske børn.  

Nøglen til sproget

I dag kan det pædagogiske personale fint kommunikere med de ukrainske børn, da børnene efterhånden taler flydende dansk, men da Legeland oprindeligt modtog børnene, var der tydelige sprogbarrierer. Blandt personalet var der få, der talte ukrainsk, og enkelte der talte russisk, og det ville flere forældre ikke have, at der blev talt til deres børn.

”Vi kommunikerede med dem gennem kropssprog og genstande. Det var imidlertid også tilstrækkeligt ifølge den rådgivning, vi fik fra Dansk Flygtningehjælp. De lagde vægt på, at i forhold til børnenes traumebehandling var det vigtigste, at vi skabte nogle tydelige rammer i institutionen. Det kunne skabe tryghed, når de kom fra noget usikkert,” fortæller Rasmus Schæffer.

Alle aktiviteter var visualiseret gennem billeder, der hang rundt omkring i institutionen og i de hjemmelavede piktogram-nøgleringe, som alle medarbejdere blev udstyret med.

Der var billeder af institutionens toiletter, håndvaske, garderobe, udendørs legeområde, indendørs legeområde samt af en flyverdragt med dertilhørende gummistøvler og en tallerken med service og glas. Alle de aktiviteter, som en almindelig hverdag i en institution består af, men som personalet ikke kunne forklare hverken verbalt eller kollektivt.

”Beskederne blev givet én til én, da det var forskelligt, hvor meget det enkelte barn forstod. For nogle var billederne nok, mens der for andre skulle bruges kropssprog og mimik til at forklare, hvad der skulle ske,” uddyber Rasmus Schæffer.

Forældresamtaler

Samtalerne om, hvad børnene havde oplevet, blev taget med forældrene. Det var for at få en forståelse af børnenes forudsætninger for at være i institution fx ud fra deres sproglige forudsætninger på eget sprog og for at spotte, om forældrene havde behov for yderligere støtte fra en socialrådgiver eller psykolog.

”De familier, der var fysisk længere væk fra bombninger, var typisk dem, hvor forældrene mestrede det engelske sprog, og hvor børnene havde prøvet at gå i institution. Dem, der havde været fysisk tæt på områder, der var blevet bombede, var mere stressramte, og det kom til udtryk i børnenes tegn på mistrivsel,” fortæller Rasmus Schæffer og uddyber:

”Der var børn, som var i flugt-mode; de ville gerne stikke af fra børnehaven. Andre havde tilbagegang i deres udvikling; de begyndte at bruge ble igen. Vi havde også et barn, som ikke kunne lave andet end at tegne i timevis.”

Disse tegn på mistrivsel blev imidlertid gradvist afhjulpet i takt med, at børnene vænnede sig til rammerne i institutionen og fandt en tryghed ved dem.

Coping  

Beslutningen, om at Legeland skulle udfases som modtageinstitution og overgå til en almen institution, fik heldigvis ikke mærkbare konsekvenser for børnenes trivsel. Det var til trods for, at flere af børnene overflyttede til andre børnehaver, så de havde bedre muligheder for at lære dansk, at alt det pædagogiske personale i Legelands modtagerafdeling søgte andre steder hen, nu hvor det ”bare” var en almindelig institution, og at alle børnene pludselig skulle TOPI- og sprogvurderes på lige fod med børn af dansk oprindelse.

”Størstedelen af børnene havde en evne til at omstille sig. De må have udviklet nogle coping-strategier, som de kunne ty til. For det er en stor omvæltning særligt at miste alt det kendte personale,” siger Rasmus Schæffer.

I dag trives de ukrainske børn, der fortsat er i Legeland, fint. Flere forældre får stadig familierådgivning sideløbende med danskkursus og/eller job.